Victor og Svane.JPG (2)
Viktor Bergholt.JPG

2. div: 16 mål fra Viktor Bergholt

Mors-Thy Håndbold skød anden halvdel af 2. division i gang på flotteste vis i dag, da de mødte Nørre Djurs HK i et topopgør i Sparekassen Thy Arena | Mors. Mors-Thy Håndbolds talentfulde drenge satte sig på kampen fra start, og via 19-14 ved pausen blev det til en sejr på hele 38-33.

Træner Flemming Hangaard:
- Vi var gode i dag og spiller i ekstremt højt tempo. Vi står godt i forsvaret og får 7-8 kontramål i første halvleg - og efter et kvarters tid er vi foran med seks mål, og herfra har vi egentligt styr på kampen. Ved pausen fører vi med fem, og vi lægger ud med at bringe os yderligere foran i anden halvleg og ender på hele 38 scoringer, siger Flemming Hangaard og fortsætter.

- Lige meget hvem vi sætter på banen, så fungerer det. Det er guld værd, at spillerne fra 2. division og HF Mors’ U19 træner sammen, og det er tydeligt i dag, at uanset hvem der spiller ved siden af hinanden, så ved de, hvad de skal gøre. Jeg kunne fremhæve hele holdet, for der er gode præstationer over hele linjen, men 27-årige Rasmus Knudsen, som jo er ”gammel” i forhold til de unge drenge, har stor betydning for holdet, fordi han med sin erfaring giver ro og hjælper de unge på en god måde. Og så er Viktor Bergholt helt enestående og fortsætter sit mål-show fra efteråret - i dag med 16 scoringer på 17 forsøg, ganske imponerende. Men generelt så kører det for os, og jeg synes, at vi er gode, slutter Flemming Hangaard.

2. division: Mors-Thy Håndbold - Nørre Djurs HK 38-33 (19-14)

Målscorere:
Viktor Bergholt 16
Oscar von Oettingen 5
Mikkel Krog Christensen 3
Jonas Hermannsen 3
Victor Thomadsen 3
Jacob Hansen 3
Morten Libak 2
Nicklas ”Kempa” Jensen 2
Rasmus Knudsen 1

Viktor Warrer 22/53
Andreas Vilhelmsen 0/2

Næste kamp:
2. division: Aars HK - Mors-Thy Håndbold
Torsdag d. 10. februar 2022 kl. 19.30 i Idrætscenter Østermarken