Victor og Svane.JPG (2)
DSC_4618.JPG

2. div. kværnede Hjallerup IF

2. division hentede en storsejr over Hjallerup IF i eftermiddagens opgør, som blev spillet på udebane. Inden kampen var der lagt op til en tæt kamp mellem rækkens nummer 2 og 3, men Mors-Thy Håndbold fik hurtigt punkteret spændingen efter 2-2 over 3-6 og en pausestilling på 11-18. En pausestilling som endda var en smule misvisende, idet Mors-Thy’erne tillod sig at brænde hele seks oplagte chancer.

Lars Krarup: - Det var noget af det bedste, jeg nogensinde har set et af mine hold spille angrebsmæssigt. Det var helt vildt. Vi kværnede bare løs, og det kunne have set værre ud for Hjallerup, hvis vi ikke have brændt lidt i første halvleg. Forsvarsmæssigt stod vi stærkt - med Kasper Didriksen, Kasper Lindgren, Andreas Dam og Jeppe Kudsk har vi vel et af de allerbedste forsvar i 2. division.

Der var lidt nervøsitet inden kampen, ifht. at Hjallerup IF kun havde et point mindre end os, men det blev fuldstændigt skudt til jorden fra start og varede ved kampen ud. Vi kværnede løs i begge ender med stor koncentration og med fuldt tryk på forsvarsdelen og kontradelen. Uanset hvilke forsvarsformationer Hjallerup forsøgte sig med, så løste vi dem, og vi viste slet ingen nåde.

Det var fedt at mærke, at der var koncentration i 60 minutter, og alle drengene bød ind og leverede en rigtig fin indsats hele vejen rundt - det var virkelig en superfed holdindsats, og den perfekte optakt til de kommende to lokalopgør mod hhv. Skive fH og HRH 74, Roslev.


2. division, 15. runde: Hjallerup IF - Mors-Thy Håndbold 23-41 (11-18)

Målscorere:
Frederik Tilsted 11
Kasper Fruerlund 7
Simon Skadhauge 6
Jeppe Kudsk 5
Ryuga Fujita 3
Kasper Lindgren 3
Andreas Dam 2
Jakob Poulsen 2
Kasper Didriksen 1
Mikkel Høeg 1

Næste kamp:
2. division, 16. runde: Skive fH - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 1. februar kl. 19.30 i Skive Hallerne