Victor og Svane.JPG (2)
DSC_4618.JPG

2. div. mosede Skive fH

Drengene fra Mors-Thy Håndbolds hold i 2. division fortsætter med at imponere - i aftes gik det ud over naboerne fra Skive fH, som fik en håndboldlektion på 20-31.

I forsøget på at skabe afstand i bundstriden, havde Skive fH forstærket sig med nogle spillere fra deres 1. divisionshold bl.a. tidligere Mors-Thy-spiller Tobias Balsby, men det rystede ikke talenterne fra Mors-Thy Håndbold.

Assistenttræner Lasse Sunesen: - Igen spiller vi en rigtig god kamp med fokus på og selv og egne evner. Drengene var 100 % klar fra start. Skive fH var med til 4-4, og herefter slog vi et hul, som Skive fH aldrig formåede at få lukket igen. Vi var foran med seks mål ved pausen, og havde vi været en smule skarpere, havde vi lukket kampen allerede der, men omvendt var der heller ingen tvivl om kampens udfald fra anden halvlegs start.

Ligeledes stod vi igen stærkt i forsvaret med en fremragende midterblok, hvor Kasper Didriksen bare var en fornøjelse at følge. Andreas Dam spillede sin vel nok bedste kamp i denne sæson med en stor forsvarspræstation krydret med ni mål.

Vi fortsatte med at mose på i anden halvleg med masser af scoringer på kontra og højt tempo, som Skive fH ikke formåede at følge med.  Vi slækkede lidt til sidst i kampen, men ikke mere end at vi vandt anden halvleg med fem mål.

Generelt er det bare en fornøjelse at have med de her drenge at gøre. De er gode til at hjælpe hinanden på banen, og de, som ikke spiller så meget, viser god gejst og bakker op. Det er nogle gode drenge, som gør det let at være træner.


2. division, 16. runde: Skive fH - Mors-Thy Håndbold 20-31 (10-16)

Målscorere:
Andreas Dam 9
Simon Skadhauge 7
Jakob Poulsen 6
Nicolai Andersen 3
Ryuga Fujita 2
Kasper Didriksen 2
Kasper Fruerlund 1
Jeppe Kudsk 1

Næste kamp:
2. division, 17. runde: Mors-Thy Håndbold - HRH 74, Roslev
Lørdag d. 23. februar kl. 18.15 i Sparekassen Thy Arena | Mors Hal 2

Mors-Thy Håndbold møder Århus Håndbold i Herre Ligaen samme dag kl. 16.10 i Sparekassen Thy Arena | Mors Hal 1.