Bro_Land.jpg
2017 2.jpg

2. div: Sejr med hiv og sving

2. division fortsatte stimen i eftermiddagens sejr over Hjallerup IF - dog med noget større besvær end det har været tilfældet i de foregående kampe. Dagens opgør var tæt hele kampen og endte efter 17-17 ved pausen med en smal sejr på 28-27 til Mors-Thy Håndbold.

Træner Lars Krarup:

- Det var en rigtig god håndboldkamp, hvor vi fik god modstand. I første halvleg spiller vi sindssygt godt angrebsspil, mens det halter lidt mere defensivt med forsvar og målmænd. I pausen snakker vi om, at vi skal steppe op for at hjælpe vores målmænd til at få nogle redninger.

Efter pausen hakker vi noget det første kvarter, hvor Hjallerup IF er i teten - vi formår ikke at udnytte vores overtalssituationer, bliver låst i vores duelspil og er egentligt ret pressede, men heldigvis står vores forsvar stadig ok. Vi forsøger os med at sætte Ludwig Uggla i målet igen, og han kommer ind og er den afgørende forskel til sidst i kampen, hvor han har 4-5 meget store redninger, som gør at vi kommer foran med to mål, og selv om vi er tæt på at smide det væk til sidst, så klarer vi den heldigvis!

Nu håber vi, at rigtig mange har lyst til at komme i hallen og fejre drengenes flotte sæson og førstepladsen i puljen. Det er på torsdag d. 29. marts kl. 16.00 i forbindelse med sæsonens sidste kamp på hjemmebane.

2. division, 20. runde: Mors-Thy Håndbold - Hjallerup IF 28-27 (17-17)

Målscorere:
Kasper Lindgren 8
Frederik Nørbjerg 5
Martin Frandsen 4
Nicolaj Spanggaard 3
Tobias Blasby 3
Andreas Dam 2
Jacob Poulsen 2
Kaare Ravn Larsen 1

Næste kamp: Mors-Thy Håndbold - Åstrup/Hammelev  
Torsdag d. 29. marts 2018 kl. 16.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors

Kom i hallen og vær med til at fejre drengenes flotte sæson!