Gruppe_gul (4).JPG
2. division 19_20.jpg

2. division: 1-målsnederlag til Hammel GF

2. division formåede ikke at følge op på sidste uges flotte storsejr over HRH 74, da de i dag mødte Hammel GF fra den tunge ende af rækken. Mors-Thy Håndbold brændte chancer og smed bolde væk i så høj en grad, at det blev afgørende for, at Hammel GF kunne trække det længste strå og dermed en sejr på 25-24.

Træner Lasse Sunesen:
 Vi kommer egentligt ud med en fin attitude og får god start. Vi kommer foran 2-0, og så begynder vi ellers at brænde og lave tekniske fejl. Vi kommer bagud og halter efter det meste af halvlegen, ganske enkelt fordi vi brænder for meget. Forsvaret står godt, ligesom Frederik Larsen gør det godt i målet.

I anden halvleg er det samme billede, måske endda endnu værre på afbrænder-siden. Vi fortsætter med at brænde, og kommer bagud med fem mål undervejs, men får alligevel hentet det og kommer tæt på ved 22-21, men vi formår desværre ikke at komme helt op.

Ros til Guntis for en god anden halvleg, Sigurd for en god forsvarspræstation og Frederik Larsen for en god kamp i målet.

2. division, 14. runde: Hammel GF - Mors-Thy Håndbold 25-24 (13-11)

Målscorere:
Guntis Pilpuks 5
Nicolai Andersen 5
Simon Skadhauge 4
Frederik Madsen 3
Frederik Bjerre 2
Sigurd Jensen 2
Mathias Foldager 2
Jeppe Kudsk 1

Næste kamp:
2. division, 15. runde: Mors-Thy Håndbold - Tvis KFUM
Søndag d. 26. januar kl. 17.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors