Victor og Svane.JPG (2)
MTH_Aars.jpg

2. division: Dårlig start blev dyr

Mors-Thy Håndbolds 2. division kom skidt fra land i eftermiddagens kamp mod Aars HK, og den dårlige start kom til at koste for mange kræfter, så selv om de blå fik hentet gæsterne ad flere omgange, så formåede de ikke at bringe sig foran, og dermed kunne Aars HK tage en sejr på 35-33 med hjem efter en spændende afslutning.

I fraværet af Lars Krarup, Flemming Hangaard og Rune Lanng, var det Rasmus Herbst fra HF Mors og Rasmus Knudsen, der stod i spidsen for det unge hold.

- Vi kommer til at jagte stort set hele kampen, og det bruger vi uendeligt mange kræfter på. Vi kommer alligevel op og får udlignet, men kommer igen bagud med et par stykker, og derfra bytter vi mål. Vi er ikke kyniske nok i forsvaret, hvor de får lov til at komme for tæt på uden vi laver frikast eller får tacklet af. Når vi så lykkes med at have en god forsvarsaktion eller en redning, så bliver det alt for hektisk i angrebet. Det første kvarter ligner vi nogen, der ikke gider at spille håndbold, men de sidste 45 minutter er der masser af gejst, og vi tror på, at det kan lade sig gøre. Vi får spillet de ting, vi er gode til, men brænder desværre for meget, lyder det fra Rasmus Knudsen.

2. division: Mors-Thy Håndbold - Aars HK 33-35 (14-16)

Målscorere:
Anders Toft 10 (2)
Kristoffer Vestergaard 6
Magnus Storgaard Pedersen 4 (1)
Morten Libak 4
Niklas Kempa Jensen 4
Thomas Petersen 2
Markus Eriksen 2
Mathias Stisen 1

Lasse Vuust 10/31
Simon Lundorf 9/23

Stillinger undervejs: 1-4, 3-9, 6-13, 10-14, 16-18, 21-21, 22-25, 27-29, 31-31

Næste kamp:
2. division: Skive fH - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 19. november 2022 kl. 14.00 i Kulturcenter Skive