Victor og Svane.JPG (2)
MTH_ESV.jpg

2. division: Endnu en sejr over et af topholdene

Igen kunne Mors-Thy Håndbolds hold i 2. division juble efter at have vundet over en af topholdene i rækken. Denne gang gik det udover sidste sæsons nedrykker fra 1. division, Elitesport Vendsyssel, som har flere tidligere Mors-Thy-spillere på holdkortet.

Mors-Thy Håndbold var foran - endda komfortabelt det meste af første halvleg. En overgang med fire mål men ES Vendsyssel hang på, udlignede til 13-13 og bragte sig også foran kort før pausen - dog var det hjemmeholdet, der gik til pause med en spinkel føring på 15-14.

Efter pausen var det skiftevist med gæsterne i front med et mål og Mors-Thy Håndbold, der jagtede og udlignede indtil ca. halvvejs, hvor hjemmeholdet bragte sig i front og fik den første tomålsføring siden første halvleg. Det blev også til 3 mål med 10 minutter igen, men det ES Vendsyssel blev ved, og fik reduceret til 29-28, inden topscorer Niklas Kempa Jensen satte den sidste og afgørende scoring ind for Mors-Thy Håndbold.

-Det er jo en god vane med at slå topholdene. Vendsyssel er et rigtigt godt hold, og det er to hold, der står fint til hinanden, som gerne vil ud over banen og som begge har gode duelspillere, skytter og dygtige keepere. Andreas Højer Vilhelmsen, som tidligere har spillet her hos os, er med til at gøre det svært for os i perioder, og vores egen Svend Rughave står godt.  

- Vi er lidt udfordrede i vores forsvar fra midten af første halvleg til slutningen. Vendsyssel får lov til at skyde for meget på et for fladt forsvar. Det får vi justeret efter 10-12 minutter i anden halvleg, hvor vi finder den rigtige højde og får arbejdet os rundt om screeningerne. Og så fortsætter Svend med at pille bolde og er afgørende i de sidste ti minutter, ligesom Marcus Norrbrink kommer med stor fysik og skudkraft, men jeg synes, at alle bidrager fornuftigt. Så alt i alt en fed 2. divisionskamp, som vi kan lære noget af ifht, at man skal komme med 100 % i begge ender, siger Lars Krarup.

Med sejren holder Mors-Thy Håndbold velfortjent juleferie på en flot 5. plads.

2. division: Mors-Thy Håndbold - ES Vendsyssel 30-28 (15-14)

Målscorere:
Niklas Kempa Jensen 8
Marcus Norrbrink 6
Kristoffer Vestergaard 6
Magnus Storgaard Pedersen 3
Nik Kristensen 2
Thomas Petersen 2
Morten Libak 2
Markus Eriksen 1

Svend Rughave 20/48

Stillinger undervejs: 6-4, 9-5, 11-9, 13-13, 13-14, 16-15, 19-19, 20-21, 24-22, 26-23, 29-26, 29-28

Kampprogrammet for foråret er endnu ikke fastlagt. Følg med på
Stilling & Kampprogram 22/23 (morsthy.dk)