Victor og Svane.JPG (2)
Frederik Nørbjerg.JPG

2. division manglede vilje og udstråling i nederlag

Lørdag eftermiddag var 2. division på udebane i Herning, hvor HC Midtjylland tog imod. De viste sig dog at være alt andet end gæstfrie værter, og Mors-Thy’erne måtte drage hjem med et 34-28-nederlag.

Træner Lars Krarup var alt andet end tilfreds efter kampen:

- Vi laver 28 mål i dag, og det SKAL simpelthen være nok til at vinde, men jeg har da sjældent set et så ringe og usammenhængende forsvar som i dag - og samtidig mangler vi både udstråling og vilje. Det var uinspireret og virkede som om, at folk ikke var til stede.

Vi hænger efter hele kampen, og HC Midtjylland udbygger stille og roligt deres føring. Vi har egentligt nogle fine chancer, men brænder meget på HC Midtjyllands målmand, som ellers ikke er verdens bedste. I den anden ende mangler vi redninger - primært fordi vores forsvar ikke kommer langt nok frem og får tacklet af.

Det er sgu skuffende, og jeg har løftet en pegefinger overfor drengene - det duer ikke, at vi er tilfredse nu, fordi vi ligger med i toppen og har samlet mange points sammen, vi skal blive ved med at kæmpe og spille ordentligt håndbold, ellers bliver det en umanerlig lang sæson.

 

2. division, 16. runde: HC Midtjylland - Mors-Thy Håndbold 34-28 (17-11)

Målscorere:
Frederik Nørbjerg 8
Nicolaj Spanggaard 5
Mathias Stisen 4
Kasper Lindgren 3
Kristoffer Kristensen 3
Kasper Kristiansen 3
Kaare Ravn Larsen 2

Næste kamp: Mors-Thy Håndbold - Hjallerup IF
Lørdag d. 25. februar kl. 15.00 i Thy Hallerne