Victor og Svane.JPG (2)
Hangaard_Krarup.jpg

2. division tager hul på sæsonen på søndag

På søndag starter en ny sæson for Mors-Thy Håndbolds 2. division. Holdet tager udgangspunkt i Mors-Thy Håndbolds talenttrup, som består af seniorspillere samt en håndfuld 2. års U19-spillere, som har taget de rigtige skridt i forhold til forhåbentligt at bevæge sig tættere på ligatruppen på sigt. Vi har talt med Lars Krarup, som sammen med Flemming Hangaard står i spidsen for både 2. division og HF Mors U19.

- Mors-Thy Håndbolds Talenttrup 20/21 består af Jeppe Kudsk, Mathias Foldager, Ludwig Uggla, Nicolai Andersen, Simon Skadhauge, Jacob Hansen, Niels Bak, Jonas Neve samt U19-spillere fra HF Mors: Jonas Hermannsen, Sigurd Jensen, Viktor Bergholt, Viktor Warrer og David Brask. Og så er der Frederik Bjerre, Marcus Midtgaard og Rasmus Henriksen, som alle er en del af ligatruppen, men som kommer til at få en del spilminutter på 2. division i løbet af sæsonen, siger Lars Krarup.

God opstart
Talenttruppen startede træning for to måneder siden, og opstarten har været god.

- Vi har været på to træningslejre i år. Den første sammen var en samlet tur med HF Mors’ U17 og U19 samt 2. division, hvor vi var i Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev - en fantastisk god tur og rigtigt fine faciliteter og behandling. Derefter var talenttruppen på træningslejr i Stoholm, hvor vi spillede to træningskampe mod hhv. Stoholm og Skive, som vi også møder i turneringen, fortæller Krarup.

Nu glæder vi os til at komme i gang!
Turneringsstarten på søndag er længe ventet, da både 2. divisions og U19’s turnering blev afblæst grundet Corona tilbage i marts.

- Vi glæder os til at komme i gang. Jeg synes, at vi ser mere og mere skarpe ud, og jeg håber, at det kommer til udtryk i vores første turneringskamp mod Tvis KFUM, der ligesom os er et andethold med en masse unge spillere. Det er længe siden, at vi har spillet en håndboldkamp, som gælder noget, så vi glæder os.

2. division, 1. runde: Mors-Thy Håndbold - TVIS KFUM
Søndag d. 20. september 2020 kl. 12.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Stine Jaque Jensen og Cecilie Ejby Pedersen
Entré kr. 25,-

Kampprogram for 2. division kan ses her: http://morsthy.dk/hold-kampe/talenttruppen/stilling-kampprogram-2021/