Victor og Svane.JPG (2)
thumbnail

2. division: Tre på tre!

Det blev tredje sejr ud af tre mulige, da Mors-Thy Håndbold spillede mod Aalestrup IF i en fyldt Aalestrup-hal lørdag eftermiddag. Den i forvejen unge trup havde tilføjet et par spillere fra HF Mors’ U19-hold, og det skulle vise sig at være en god idé.

Assistenttræner Flemming Hangaard:
- Aalestrup kommer med masser af gejst og med masser af tilskuere og gang i hallen, men vi lader os ikke kue og kommer hurtigt foran med tre. Aalestrup hænger på - mest på grund af vores fejl, fordi vi bliver lidt for ivrige ind imellem - med uden at vi på noget tidspunkt er pressede, vi kan gå til pausen med en føring på to mål.

Lige inden pausen bliver Victor Norlyk, Niklas ”Kempa” Jensen og Victor Thomadsen skiftet ind, og de tre fortsætter i bagkæden efter pausen, hvor de bare spiller virkelig godt. Vi får langsomt udbygget føringen og kører en sikker sejr på 32-23 hjem, fortæller Flemming Hangaard.

Nu har 2. divisionsholdet 14 dages pause, inden de møder Hjallerup IF i et tidligt topopgør på udebane lørdag d. 23. oktober.

2. division, 3. runde: Aalestrup IF - Mors-Thy Håndbold 23-32 (13-15)

Målscorere:
Viktor Bergholt 9
Jacob Hansen 6
Anders Svarrer 5
Victor Norlyk 4
Victor Thomadsen 3
Mads Brund 2
Nik Haaning 1
Rasmus Knudsen 1
Niklas ”Kempa” Jensen 1

Redninger:
Viktor Warrer 26/49

Næste kamp:
2. division, 4. runde: Hjallerup IF - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 23. oktober kl. 14.30 i Hjallerup Idrætscenter