Victor og Svane.JPG (2)
MTH_Nordthy.jpg

2. divison: Stærk sejr i lokalbrag

Tempo, intensitet, drama, udvisninger, syngende tacklinger og flotte scoringer. Eftermiddagens lokalbrag i 2. division mod Nordthy IF havde det hele. Det var tydeligt fra starten, at der var mere end de to points på spil - allerede fra starten blev der kæmpet om hver centimeter af banen. Det var lige hele første halvleg indtil de sidste minutter, hvor Mors-Thy Håndbold fik kæmpet sig til et lille forspring på to mål.

I anden halvleg trak hjemmeholdet fra, men Nordthy IF fik lukket hullet, blot for at se Mors-Thy Håndbold stikke af igen, og det kunne gæsterne ikke gøre noget ved, og derfor endte kampen med en komfortabel og dejlig sejr på 31-26 til Mors-Thy Håndbold.

- Det var en kamp, som begge klubber har glædet sig til længe, og en håndboldkamp og kulisse, der i den grad levede op til vores forventninger. Der bliver vist noget godt håndbold i kampens start, men gassen går lidt af ballonen efter et kvarters tid. Igen står Lasse Vuust en fin halvleg, og han har et par vigtige redninger til sidst, som giver os en to-målsføring til pausen.

Vi er enige om, at vi skal forsøge at trykke dem noget mere for at køre dem trætte, og jeg synes, at både vores kontra og angrebsspil er fornuftigt i anden halvleg, forsvaret får spillet sig ind i kampen, ligesom Casper Würtz kommer ind og fortsætter det gode målmandsspil.

Stor ros til Nordthy IF, som er gode til det, de kan, og det har vi svært ved at dæmme op for, men jeg synes, at det er en fortjent sejr til os efter en god kamp i begge ender af banen. Det er fedt, at Nordthy er kommet i 2. division - det bliver ikke bedre end sådan et lokalopgør her i 2. division, lyder det fra Lars Krarup.

2. division: Mors-Thy Håndbold - Nordthy IF 31-26 (15-13)

Målscorere:
Marcus Norrbrink 7
Niklas Kempa Jensen 6
Mads Svane Knudsen 5 (3)
Malthe Bull 4
Morten Libak 3
Kristoffer Vestergaard 3
Anders Toft 2
Thomas Petersen 1

Lasse Vuust 8/21
Casper Würtz 10/23

Næste kamp:
2. division: Nøvling IF - Mors-Thy Håndbold  
Lørdag d. 5. november 2022 kl. 16.30 i Klaruphallen