Victor og Svane.JPG (2)
Aalborg_MTH.jpg

2-måls nederlag i Aalborg

Det blev ikke Mors-Thy Håndbold til at tage de første point fra de forsvarende danske mestre. 28-26 stod der på måltavlen efter en fin kamp og en godkendt indsats af drengene.

Bagud ved pausen
Mors-Thy Håndbold startede godt og var i spidsen i kampens første kvarter, hvor et solidt forsvar hjalp Søren P. til gode redninger. Også angrebsspillet så fornuftigt ud med bl.a. gode indspil til Emil, som omsatte sikkert. Aalborg Håndbold bragte sig foran 10-9, og herfra var det Mors-Thy Håndbold, som var bagefter. Første halvleg fik en ærgerlig slutning, hvor Mors-Thy Håndbold i stedet for en reducering til 15-13, måtte gå til pausen bagud med 16-12 efter en Aalborg-scoring i sidste sekund.

Tæt på i kampens slutning
Efter pausen startede Mors-Thy Håndbold med en hurtig reducering, og Mors-Thy Håndbold havde flere gange muligheden for at komme på minus 1, men hver gang trak hjemmeholdet fra og var undervejs foran med fem mål. I kampens slutning kom Mors-Thy Håndbold tættere på, og en strafferedning fra Rasmus Bech ved 28-25 holdt spændingen intakt. En timeout fra Jonas Wille, som forlangte helt offensivt forsvar, gav et par chancer, som desværre blev brændt, og Aalborg Håndbold kunne trække sig sejrrigt ud af kampen med resultatet 28-26.

Herre Håndbold Ligaen, 4. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold 28-26 (16-12)

Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 5
Emil Bergholt 4
Allan Toft Hansen 4
Bjarke Christensen 4 (3)
Erik Toft 2
Tim Sørensen 2
Frederik Tilsted 2
Jens Dolberg 2
Sander Øverjordet 1

Udvisninger: Aalborg Håndbold 0, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 0-1, 3-4, 7-7, 8-9, 11-9, 11-11, 14-12, 17-14, 17-16, 21-19, 26-21

Tilskuertal: 400

Kommende kamp:
Herre Håndbold Ligaen, 5. runde: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
Lørdag d. 26. september kl. 16.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors