Victor og Svane.JPG (2)
Søren Nørgård (3).jpg

2. runde i kvalifikationsspillet

Efter den perfekte start på kvalifikationsspillet i onsdags, hvor vi hentede to point i Lemvig-Thyborøn, sættes jagten på de to næste ind lørdag sidst på eftermiddagen i Thy Hallerne. Vi møder Nordsjælland Håndbold, som også fik to point i deres første kamp, hvor de besejrede KIF Kolding på udebane. Med en sejr og to point er vi sikre på en ligaplads i den kommende sæson også.

Det er ikke mere end 14 dage siden, at vi spillede mod Nordsjælland Håndbold i grundspillets sidste kamp. Da blev det til en 4-målssejr i Sparekassen Thy Arena | Mors efter en kamp, som vi langt hen ad vejen dominerede, men som vi ikke formåede at lukke før til allersidst - ganske enkelt grundet for mange afbrændere på trods af godt spil kampen igennem.

Det samme gode spil skal findes frem i morgen. De gode takter fra anden halvleg i Lemvig-kampen, hvor vi bl.a. steppede gevaldigt op forsvarsmæssigt, skal føres videre, og gejsten og ærgerrigheden skal være til stede.

Hos Nordsjælland Håndbold er det stadig Kasper Kisum og Nicolas Lundbye Kristiansen, som er spilstyrende, og derudover skal vi være opmærksomme på Aku Kreutzmann, som ikke var iøjnefaldende i kampen mod os, men som scorede syv gange mod KIF Kolding i onsdags.

Vi glæder os til at bruge Påskelørdag i hallen - forhåbentligt sammen med en masse blåklædte og kampklare tilskuere på lægterne.

Husk at du kan stemme på Årets Spiller på www.thistedforsikring.dk

Årets Spiller kåres ifm. kampen mod KIF Kolding onsdag d. 24. april i Thy Hallerne. Her kårer vi også Årets Talent og Årets Frivillig, og vi siger farvel og tak til de spillere, som stopper i Mors-Thy Håndbold efter denne sæson.


Herre Håndbold Ligaen, Kvalifikationsspil, 2. runde: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland Håndbold
Lørdag d. 20. april 2019 kl. 17.00 i Thy Hallerne
Dommere: Jakob Falkenberg Hansen og Daniel Møller

Billetter til kampen kan købes her: https://shop.morsthy.dk/
V
i gør opmærksom på, at sæsonkort til Jesperhus IKKE er gældende til kampe i kvalifikationsspillet.

Kampen kan som vanligt følges live på Limfjord Mix med Jan K. og på livescore på http://tophaandbold.dk/mth