Victor og Svane.JPG (2)
Niels 2.jpg

Agesen: - Det var svært at sætte sig på kampen

For syvende gang ud af de seneste ni kampe kunne Mors-Thy Håndbolds cheftræner Niels Agesen sammen med sit mandskab i går trække sig sejrrigt ud af en kamp. 33-28 stod der på måltavlen efter 2 x 30 minutter mod KIF Kolding i Sparekassen Thy Arena | Mors.

- De er gode til at spille 7-mod-6, og vi havde svært ved det, men stor ros til forsvaret, som får styr på det og kun lukker 12 ind i første halvleg. Vi kommer ikke afsted, som vi gerne vil, men får os stille og roligt arbejdet ind via varieret angrebsspil hele vejen igennem. Kolding åbner godt efter pausen, og vi er lidt uskarpe - jeg synes, at det var en svær kamp at sætte sig på, som vi har gjort de seneste kampe, når det skulle afgøres. At vi rykker fra til sidst skyldes, at vi får løst deres 7-mod-6, og at Lasse har nogle steals i anden halvleg, hvor vi får trukket fra igen, siger Agesen.

- Lasse spiller godt igen i dag. Han er disciplineret, han går forrest og holder højt niveau - og det er lidt det samme med indskiftningen af Bech - han kommer ind og lukker af. Vi har brug for, at alle toppræsterer, og Lasse og Bech skiller sig måske lidt ud. Men også Sander sætter spillet rigtigt godt op, og når han også bliver skarpretter som i dag, så bliver det ekstra godt - i dag var han styrmand på fornemste vis, lyder det fra Niels Agesen.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding 33-28 (16-12)

Målscorere:
Lasse Pedersen 10 (3)
Bjarke Christensen 8 (4)
Sander Øverjordet 6
Mads Hoxer Hangaard 4
Erik Toft 2
Marcus Midtgaard 1
Andreas Nielsen 1
Axel Franzén 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, KIF Kolding 4

Stillinger undervejs: 2-1, 5-6, 8-7, 10-7, 13-11, 15-11, 16-16, 18-16, 20-18, 24-21, 26-24, 27-26, 30-26

Tilskuertal: 1.202

Kommende kampe:
HTH Herreligaen:
Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
Lørdag d. 5. marts 2022 kl. 17.00 i Thyhallen

Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold
Onsdag d. 9. marts 2022 kl. 19.30 i Thyhallen

Billetsalg til begge kampe på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)