Victor og Svane.JPG (2)
Mads Hoxer.jpg

Agesen: - Vi har ikke vundet i Boxen, men Bette Balkan har vundet to dage i streg

Det var lige ved og næsten, men Mors-Thy Håndbold måtte se Bjerringbro-Silkeborg løbe med 3. pladsen ved dette års Santander Fina4. Efter at have været bagud med 6 mål i anden halvleg, fik Mors-Thy Håndbold kæmpet sig tilbage i kampen og var kun bagud med et enkelt mål ved 22-23 efter 53 minutters spilletid. De blå formåede dog aldrig at komme helt tæt på, og det blev til et nederlag på 27-25.

Efter kampen var cheftræner Niels Agesen ærgerlig over nederlaget, men mere ærgerlig over måden hvorpå det skete.

- I går var vi overmatchet, og i dag må vi sige, at BSH var klogere end os. Dét vi fandt de sidste ti minutter, var det vi manglede de første 50, og vi viste ikke det udtryk, vi gerne vil. Jeg synes egentligt, at vi starter fint, men så bliver der et lille slip op mod pausen, og det fortsætter efter pausen.

- Vi kæmper os fint nok tilbage og slutter ok af, men samlet set kan vi ikke være tilfredse med resultatet, men det er mere måden, det sker på. De får lov til at lave alt for mange af de samme ting på vores forsvar, vi mangler rytme og fart, og vi mangler dybde og tempo i vores angrebsspil. Der er mange ting, vi skal gøre bedre end det var tilfældet i dag. Nu skal vi lukke den her weekend ned, og så skal vi hjem og forberede os på lørdag, det er vigtigt, lyder det fra Agesen, som til gengæld har store roser til Bette Balkan for opbakningen i weekenden:

- Jeg synes, at vi fighter, men vi lykkes ikke helt med det. Vi skylder en kæmpe tak til alle de mange mennesker, som har brugt en hel weekend på at bakke os op. Vi har ikke vundet i Boxen, men Bette Balkan har vundet to dage i streg, og det er rart at være sammen med nogen, der vinder hver gang.

Santander Final4, Placeringskamp: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg 25-27 (12-14)

Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 11
Bjarke Christensen 6 (3)
Erik Toft 3
Lasse Pedersen 1
Andreas Nielsen 1
Tim Sørensen 1
Axel Franzén 1
Marcus Midtgaard 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, Bjerringbro-Silkeborg 3

Stillinger undervejs: 3-2, 5-7, 11-11, 12-15, 13-19, 18-21, 22-23, 25-26

Tilskuertal: 6.200

Kommende kamp:
HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Fredericia HK
Lørdag d. 2. april 2022 kl. 16.00 i Thyhallen  

Billetsalg: Kampe 2021-2022 - Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)