Victor og Svane.JPG (2)
Tilskuere (2).JPG

Alt udsolgt til opgøret mod Aalborg Håndbold

De røde lamper lyser, når Mors-Thy Håndbold tager mod Aalborg Håndbold i Thyhallerne. Alle siddepladser og ståpladser er solgt, og der er lagt op til et vaskeægte håndboldbrag.

- Det er første gang i flere år, at vi kan melde totalt udsolgt til en af vores kampe, og det er skønt. Siddepladserne var væk et par dage efter billetsalget til kampen startede, og nu har vi valgt at lukke for salg og ombytning af ståpladser for at give alle tilskuere en god oplevelse, siger HP Madsen fra Mors-Thy Håndbold.

Kampen mellem Mors-Thy Håndbold og Aalborg Håndbold starter kl. 15.00 og kan ses direkte på TV2 Play eller følges via livescore i Tophåndbold app’en.