Victor og Svane.JPG (2)
Løb.jpg

Dejligt at være i gang igen

Dag 3 i opstarten er overstået. En håndfuld tests og de første håndboldtræninger er klaret, og vi har snakket med et par spillere og cheftræner Jonas Wille om de første træningsdage og om at være i gang med håndbolden igen.

Sander Andreassen Øverjordet:
- Det har været vældigt morsomt og hyggeligt at møde mange nye mennesker og holdkammerater. Det har også været slidsomt med en masse løb, men vældig dejligt at spille håndbold igen. Lidt uvant - bevægelser og skud sidder ikke helt, som de gjorde, men det kommer hurtigt igen.

Jacob Bjørn Hessellund:
- Længe undervejs men skønt at komme i gang igen. Dejligt at se gutterne, dejligt at mærke harpiks, dejligt at svede lidt igen og indtil videre har det været fint. Det er sindssygt befriende at spille håndbold igen - det er jo det, vi har gået og ventet på, så jo, det er godt at være i gang igen.

Mads Hoxer Hangaard:
- Det var dejligt at få rørt en bold igen! Og dejligt at vi fungerer godt sammen - jeg synes, at vi har god kemi allerede nu, og det er positivt. Nu glæder jeg mig bare til, at vi skal i gang med kampene.

Cheftræner Jonas Wille:
- Nu har jeg jo ventet længe, så det var dejligt at komme i gang. Jeg signerede med Mors-Thy Håndbold tilbage i september, og jeg har forberedt mig mere eller mindre i 11 måneder, så det er godt at være på gulvet igen. Jeg synes, at vi har en vældig fin gruppe med godt humør og med en virkelig god indstilling, så det er dejligt.

Jonas Wille & Co. fortsætter opstartsprogrammet de kommende dage og uger med flere tests, masser af styrke- og haltræning samt en træningslejr i Norge.