Victor og Svane.JPG (2)
DR7A2072.jpg (1)

Emil Bergholt forlader Mors-Thy Håndbold efter næste sæson

Stregspilleren Emil Bergholt forlader Mors-Thy Håndhold efter næste sæson. Han udnytter en mulighed i sin kontrakt til, imod kompensation til Mors-Thy Håndbold, at skifte til en anden klub.

- Da vi forlængede Emils toårige kontrakt endnu et år i november sidste år, var det et krav, at han kunne komme videre efter den kommende sæson imod, at den nye klub betaler en økonomisk kompensation til Mors-Thy Håndbold. Det er sådan, det er i en forhandling og det er de konditioner, vi arbejder under som Mors-Thy Håndbold i landets fornemmeste række. Vi glæder os over, at Emil også i den kommende sæson, kommer til at spille en afgørende rolle på vores hold, siger Sportsdirektør Henrik Hedegaard, Mors-Thy Håndbold.

Emil Bergholt kom til Mors-Thy Håndbold fra TM Tønder forud for sæsonen 2019/2020 og havde kontraktudløb efter sæsonen 2021/2022, men forlader klubben et år før tid.