Victor og Svane.JPG (2)
DR7A2366.JPG

Emil Hansson stopper i Mors-Thy Håndbold

Når Mors-Thy Håndbold mødes til opstart på den nye sæson, bliver det uden Emil Hansson. Den svenske bagspiller har med klubbens accept takket ja til en mulighed i en anden klub, og dermed bliver det kun til en enkelt sæson i den blå trøje for Emil.

- Jeg har fået en fed mulighed, som bliver god for mig og min familie, og derfor stopper jeg i Mors-Thy Håndbold. Det har været fedt at være her, og vi har haft en god sæson med slutspil og Final4 og det har været sjovt at opleve det absolut fedeste publikum. Jeg vil gerne sige tak for alt til supportere, alle frivillige og mine holdkammerater - det har været en fornøjelse, siger Emil Hansson.

- Emil har fået en bedre mulighed end det, Mors-Thy Håndbold kunne garantere ham, så derfor er vi enige om at skilles. Vi kan kun rose Emil for hans tilgang til tingene, gode humør og personlighed, og vi takker ham for hans indsats i Mors-Thy Håndbold og ønsker ham og familien alt muligt held og lykke fremover, lyder det fra cheftræner Niels Agesen.