Victor og Svane.JPG (2)
Mors-Thy Håndbold 20_21.jpg

En fin start på 20/21

Det blev til en god sejr over norske Halden HK i aftenens træningskamp. 28-34 stod der på resultattavlen efter 2 x 30 minutters effektivt spil, og altså sæsonens første sejr til de blå og sejr til cheftræner Jonas Wille i hans debutkamp for Mors-Thy Håndbold.

God indstilling
- Det var langt hen ad vejen, som jeg havde forventet. En smule ustabilt, men ind imellem rammer vi vældigt godt på det, vi har trænet. Vi har trænet nogle forskellige temaer, som vi tager med i kampen i dag, hvoraf nogle ting lykkedes og andre lykkedes knapt så godt. Det giver os nogle situationer, som vi så skal hjem og træne endnu mere på, lyder det fra Jonas Wille, som fra dag 1 har været meget tilfreds med sit holds indstilling.

- Holdet viser god koncentration og indstilling i kampen, hvilket jeg selvfølgelig gerne vil se som træner - men jeg er egentligt ikke overrasket over det, for gutterne har vist begge dele gennem hele opstarten, hvilket er meget positivt.

En motiverende ”gjeng”
Træningskampen er en del af en træningslejr i Halden, hvor Jonas Wille selv kommer fra. Dagene er gået med haltræning, styrketræning, squash-turnering samt nogle sociale elementer bl.a. i form af forskellige konkurrencer.

- Det har været fint. Vi har lavet en del sociale ting, som er med til at styrke truppen, og spillerne er fokuserede, samarbejdsvillige og meget professionelle i deres tilgang - det er en meget motiverende gjeng at være træner for, siger Jonas Wille.


Træningskamp: Halden HK - Mors-Thy Håndbold 28-34 (13-17)

Målscorere:
Bjarke Christensen 8
Emil Bergholt 4
Sander Andreassen Øverjordet 4
Mads Hoxer Hangaard 3
Jonas Gade 3
Jens Dolberg 3
Frederik Bjerre 3
Jacob Hessellund 2
Erik Toft 2
Allan Toft Hansen 1
Frederik Tilsted 1

Kommende kamp:
Træningskamp: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 8. august 2020 kl. 14.00 i Energi Park Struer  
Billetter til kampen:
https://shop.tthholstebro.dk/kampe/20200808