Victor og Svane.JPG (2)
2017 2.jpg

Endnu en sejr til 2. div.

Tirsdag aften tog Mors-Thy Håndbolds 2. divisionshold endnu en skalp, da rækkens nr. 5, Hornbæk SF, blev sendt hjem fra Thy Hallerne uden point. Det var holdets 11. kamp i træk uden nederlag.

Cheftræner Lars Krarup:

- Vi spiller en rigtig god håndboldkamp mod et godt Hornbæk-hold. Vi leverer det bedste forsvarsspil i meget lang tid med Kaare og Balsby som styrende i midten, og de sørger for, at Hornbæk skal kæmpe hårdt for deres mål. Vi bliver udfordret af deres forsvar, da de vælger at dække en meget offensiv 3:3-formation, så kampen bliver præget af individuelle præstationer fra vores side, hvor især Simon Skadhauge og Mathias HP fra U18 gør det godt offensivt, samtidig viser Jakob Poulsen god teknik og skarphed på fløjen.

Første halvleg bølger frem og tilbage, og ligesom sidst vi mødte Hornbæk, bliver vi utålmodige og kommer til at afslutte for hurtigt uden at have bearbejdet deres forsvar ordentligt, men kan alligevel gå til pausen med en føring på 13-11. I anden halvleg formår vi at trække fra på baggrund af flot forsvarsspil, hvor især Kaare, Balsby, Dam og Spanggaard leverer på højt niveau.

Der er en enorm tro på tingene i truppen lige nu - drengene tror ganske enkelt ikke på, at de kan tabe, og det smitter af på både indstillingen og spillet, når vi går på banen. Alle løser deres opgaver perfekt, uanset om det er U18- eller ligaspillere, som er på holdkortet, og det gør det nemt at være træner.

 

2. division, 13. runde: Mors-Thy Håndbold - Hornbæk SF 26-21 (13-11)

Målscorere:
Simon Skadhauge 8
Jakob Poulsen 6
Nicolaj Spanggaard 5
Martin Frandsen 3
Mathias HP 2
Kaare R. Larsen 1
Tobias Balsby 1
 

Næste kamp: Mors-Thy Håndbold - Nøvling IF
Lørdag d. 20. januar 2018 kl. 15.15 i Sparekassen Thy Arena | Mors