Victor og Svane.JPG (2)
Mads-Primdahl_1.jpg

Endnu en storsejr til 2. division

Som ventet hentede Mors-Thy Håndbold endnu en sejr i 2. division, da vi besejrede bundproppen Aalborg HK med 33-24 efter 14-14 ved pausen.

Træner Lars Krarup så en forsvarsmæssig halvsløj første halvleg og en anden halvleg på cruise control:
- Vi lægger ud med noget knap så godt forsvarsspil i første halvleg, hvor vi også misbruger et hav af chancer - uden at overdrive, så burde vi have ført med 24-14 ved pausen. Vi mødte Aalborg HK i opstarten, og vidste derfor at deres målmand var god i bunden af målet, men trods det blev vi ved med at afslutte forneden, det var helt ærligt lidt irriterende at se på!

Men som kampen udvikler sig, så er der ingen tvivl om sejren. Aalborg HK arbejder noget hårdere for deres mål end vi gør, og så vælger de at spille 7-mod-6, hvilket er en direkte foræring til os, og vi vinder en periode på 10-15 minutter med 8-2, fordi vi stille og roligt kan kaste bolden i et tomt mål - og samtidig går de døde fordi vi bliver ved med at løbe.

Roser til Mads Primdahl, som står en flot kamp i målet, og generelt til holdet for at ikke at gøre det sværere end det er. Det var en god sejr over en oprykkerhold, som får det svært i 2. division.

 

2. division, 5. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg HK 33-24 (14-14)

Målscorere:
Mads K. Andersen 9
Mike Felder 6
Martin Frandsen 4
Nicolaj Spanggaard 4
Peter Overgaard 4
Kaare R. Larsen 3
Mathias Stisen 2
Mads Primdahl 1

Næste kamp: Mors-Thy Håndbold - HC Midtjylland
Lørdag d. 5. november kl. 15.00 i Thy Hallerne