Gruppe_gul (4).JPG
Erik Toft.jpg

Erik Toft: Det bliver en hård kamp

Der venter en spændende kamp lørdag eftermiddag i Sparekassen Thy Arena | Mors, når Ribe-Esbjerg HH kommer på besøg. Det sydvestjyske mandskab hentede de første to point i deres seneste kamp mod Lemvig-Thyborøn Håndbold efter nederlag i de tre første kampe mod hhv. TTH Holstebro, KIF Kolding og Aalborg Håndbold. Fælles for alle Ribe-Esbjergs kampe er, at der er blevet scoret utroligt mange mål i begge ender, så forsvar og målmænd skal være på stikkerne, hvis der skal en sejr på kontoen.

Erik Toft: Vi skal præstere godt
Erik Toft og Co. er klar på opgaven.

- Ribe-Esbjerg er et godt hold, og det bliver med al sandsynlighed en hård kamp, der kræver, at vi præsterer godt. Men vi går benhårdt efter de to point her på vores hjemmebane - og selv om vi er slået tilbage på tilskuerfronten grundet Corona, så synes jeg faktisk, at stemningen har været fin til vores første to hjemmekampe i hhv. Thy Hallerne og i Sparekassen Thy Arena | Mors, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds hårdtskydende venstre back.

Corona: Tag hensyn
De nye Corona-restriktioner gør, at vi må samle 500 personer i arenaen inkl. spillere, dommere, officials, frivillige mm. Det betyder, at ca. 400 tilskuere har adgang til opgøret. Vi opfordrer til, at alle følger vores anvisninger vedr. indgang/udgang til arenaen samt ophold i hallen under kampen. Tag hensyn og pas godt på hinanden.

Herre Håndbold Ligaen, 5. runde: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
Lørdag d. 26. september 2020 kl. 16.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Dommere: Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen
Observatør: Jørgen Svane Sørensen

Kampen livestreames IKKE.
Følg med via opdateringer på Mors-Thy Håndbolds facebook og instagram og på livescore på Tophåndbold.

Optakt fra Ribe-Esbjerg HH: https://www.rehh.dk/endnu-en-udekamp-venter/