Victor og Svane.JPG (2)
DR7A2844web.jpg

Farvel & Tak

Sidste hjemmekamp i sæson 2016/17 står for døren. Det føles som om, at vi lige er startet, og nu er det allerede slut igen. Vi kan se tilbage på en flot sæson med slutspilsdeltagelse og frem mod endnu en ny og spændende sæson som ligaklub - sæson 17/18 er Mors-Thy Håndbolds 11. ligasæson i træk, og det er vi stolte af!

På lørdag d. 29. april kl. 18.30 spiller vi mod Ribe-Esbjerg HH i Jyske Bank Mors Arena. I den forbindelse laver vi et uformelt Farvel & Tak-arrangement på banen umiddelbart efter kampen.
Vi skal sige farvel og tak til cheftræner Jan Paulsen og de spillere, som stopper i Mors-Thy Håndbold efter denne sæson, og der udover skal vi kåre Årets Spiller og Årets Talent - i lighed med sidste sæson er det Thisted Forsikring, som står bag kåringerne.

Herefter er der fri adgang på banen, hvor alle er velkomne, og hvor spillere, trænere mm. vil være til stede og til rådighed for en snak og en selfie. Der sælges pølser, øl og vand. Ved køb af 2 pølser, modtager du en bon med mulighed for at vinde fine præmier.

Der er kun én ting at sige: KOM I JYSKE BANK MORS ARENA PÅ LØRDAG, så du kan være med til at fejre sæsonen der er gået sammen med spillere, trænere, sponsorer, frivillige, tilskuere - kort sagt alle i og omkring klubben for endnu en fantastisk sæson i Mors-Thy Håndbold.