Victor og Svane.JPG (2)
DCW_6811-1.jpg

Festlig afslutning trods nederlag

Sæsonens sidste kamp endte med et nederlag på et enkelt mål 23-24, og dermed er Ribe-Esbjerg HH videre til semifinalerne som nr. 1 i Slutspilspulje 2, da TTH Holstebro slog Bjerringbro-Silkeborg med 26-33.

Kampen bølgede frem og tilbage med skiftevise føringer til de to hold og med en pauseføring på 13-14 til Ribe-Esbjerg HH. I slutningen af kampen lignede det en hjemmesejr, da Nickolei Jensen satte bolden ind bag Søren Haagen til 23-22 med 4 minutter tilbage. Herefter kunne Mads K. Andersen havde udbygget føringen yderligere, men Haagen reddede mesterligt i REHH-målet, og i stedet kunne Lukas Karlsson og Jacob Holm (selvfølgelig) bringe gæsterne foran til slutresultatet 23-24. Stort tillykke til Ribe-Esbjerg HH med pladsen blandt de 4 bedste - vi ved hvordan det føles ;)

Assistenttræner Jonas Degnbol:
- Vi gav det et skud og kæmpede bravt. Det var en fed kamp at slutte af på, og det kunne have været fedt at ende med en sejr - det havde været prikken over i’et. Men det var marginaler, og det kunne ligeså godt have tippet til vores side.

Nu har vi en pokalkamp på mandag, som er den sidste kamp i denne sæson, og som er sindssygt vigtig i forhold til næste sæson, hvor vi jo fortsat gerne skal være en del af Santander Cup, lød det fra Degnbol efter kampen.

Mads K. Andersen løb med prisen som Årets Talent, mens Nicolai Sommer blev kåret til Årets Spiller - begge priser venligst sponseret af hovedsponsor Thisted Forsikring og med blomster fra Dueholm Blomster.

Derudover sagde vi farvel til Jens Chr. Brauner, Mathias Stisen, Peter Dal Overgaard, Mads Primdahl, Nikolaj Pedersen, anfører Christoffer Cichosz og cheftræner Jan Paulsen, som alle stopper i Mors-Thy Håndbold til sommer, og derudover er János Stranigg og Rasmus Søby begge stoppet. Dueholm Blomster har været så venlig at sponsere en lille erkendtlighed til dem alle.

Efter kåringerne og farvel’erne, var der ”Afterparty” på banen med tilskuere, fans, sponsorer, frivillige mm. og masser af fadøl og røde pølser. Nu venter en enkelt opgave mere på mandag, hvor vi møder ligakollegerne fra TM Tønder i Santander Cup. Tusind tak til alle tilskuere, sponsorer, frivillige og alle i og omkring klubben - det har været en fantastisk sæson i Mors-Thy Håndbold.

 

Slutspil 888ligaen, 6. runde: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH 24-23 (13-14)

Målscorere:
Nickolei Jensen 4
Lasse Pedersen 4
Stefan Nielsen 3 (1)
Christoffer Cichosz 3
Henrik Tilsted 3
Mads K. Andersen 2
Allan Toft Hansen 1
Nicolai Sommer 1
Marcus Dahlin 1
Lasse Justesen 1

Stillinger undervejs: 0-3, 5-5, 8-12, 12-13, 16-15, 17-19, 23-22

Tilskuertal: 1.228

Næste kamp: Santander Cup, 6. runde
TM Tønder - Mors-Thy Håndbold
Mandag d. 1. maj kl. 19.00 i Tønder Fritidscenter, Hal 2.

Billetter kan købes på: https://nembillet.dk/events#cat1052