Nickolei Jensen - color sh.jpg
2017.jpg

Første ligakamp i Tønder

Søndag eftermiddag spiller Mors-Thy Håndbold sæsonens første kamp i 888ligaen mod TM Tønder. TM Tønder som lige nøjagtigt klarede skærene i sidste sæson efter nedspilskampe mod Skive fH, og som i tirsdags overraskende slog Bjerringbro-Silkeborg ud af Santander Cup.

Efter måneders forberedelser, utallige træningstimer på halgulvet og masser af træningskampe står cheftræner Søren Hansen nu overfor den første kamp, hvor der er point på spil:

- Det bliver fedt at komme i gang de ”rigtige” kampe. Tønder leverede jo et topresultat mod BSV forleden, så det er ikke bare et sted vi tager ned og henter point. Vi har stor respekt for dem, ligesom vi i øvrigt har for alle andre modstandere, og vi forbereder os mod Tønder, som vi kommer til at forberede os mod alle hold - jeg har klippet noget video, som vi ser i dag efterfulgt af en sidste træning.

Vi kigger naturligvis på Tønders individuelle kvaliteter og på deres forcer i forsvar og angreb. Jeg har en forventning om, at vi møder et aggressivt forsvar, som tager en del højde, og så har Tønder lagt fokus på deres kontra og deres 7-mod-6-spil - så der venter en stor udfordring i en intens og varm hal, hvor tilskuerne sidder helt tæt på, og hvor der 100 % sikkert bliver kog på kedlerne - og vi glæder os!

 

888ligaen, 1. runde: TM Tønder - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 3. september kl. 15.00 i Tønder Sports- og Fritidscenter, Hal 2

Kampen kan følges via liveopdateringer på http://tophaandbold.dk/livescore og live på Limfjord Plus med Jan K.

Optakt fra TM Tønders hjemmeside: http://tmth.dk/mors-thy-kommer-foerste-kamp/

 

 

Det bliver fedt at komme i gang de ”rigtige” kampe
Søren Hansen , Cheftræner , Mors-Thy Håndbold