Victor og Svane.JPG (2)
MTH 21_22.jpg

Første træning 21/22

I dag tog Mors-Thy Håndbold hul på den nye sæson, da cheftræner Niels Agesen og assistenttræner Lars Krarup mødtes med den nye spillertrup i Sparekassen Thy Arena | Mors.

Dagen har bestået af møde, haltræning, pause med frokost og efterfølgende skadesforebyggende træning og løb på løbebanen ved Morsø Gymnasium.

Træningen bød også på første møde med de nye spillere i Mors-Thy Håndbolds trup: Kristian Vukman, Andreas Nielsen, Emil Hansson, Axel Franzén, Andraž Velkavrh samt Jacob Hansen og Viktor Bergholt, som begge har taget skridtet fra talenttruppen til ligatruppen.

Lasse Pedersen:
- Det er dejligt at være i gang igen efter en lidt kortere ferie, end vi har været vant til. Men dejligt at være tilbage og se gutterne og alle de nye igen. Det var skønt og hårdt.

Cheftræner Niels Agesen:
- Af erfaring har jeg lært, at man ikke skal lade sig dupere af eller lade det fylde for meget, hvordan første dag har været - fordi den altid er sjov. Som træner har det været fantastisk at møde drengene og møde ind til en trup, som bare gerne vil træne. Og jeg har virkelig glædet mig. Det ser ud som om, at det er nogle gode fyre, som gerne vil hinanden - lad os håbe, at det fortsætter sådan, for så kan sammenholdet bringe os rigtigt langt.