Victor og Svane.JPG (2)
11_Lasse_Pedersen.JPG

Foråret skydes i gang mod SønderjyskE

VM-pausen er ovre, og allerede i aften spilles den første kamp i HTH Herreligaen. Vi venter til i morgen, hvor møder SønderjyskE Herrer på udebane i Skansen i Sønderborg. Sønderjyderne ligger med ét point mere og én plads over os i tabellen, og de har vist sig at være lige så svingende som os - således sluttede de efteråret af med at vinde med fem mål over GOG for derefter at tabe med 12 til HC Midtjylland.

For anfører Lasse Pedersen og holdkammeraterne venter et kærkomment gensyn med kampe, hvor der er noget på spil.

- Vi har trænet meget og spillet mange træningskampe, og nu glæder vi os alle sammen til at spille en kamp, hvor det gælder. Vi har mange vigtige kampe der venter, så det ser vi frem til, siger Lasse P.

- Kampen i morgen bliver formentligt en fysisk kamp mod et SønderjyskE-hold, som gerne vil spille med musklerne. De har nogle store drenge til at stå og slå fra sig i forsvaret - det bliver vi udfordret på, men vi er klar til at tage kampen op, og forhåbentligt har vi lagt en god plan for, hvordan vi vinder, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds anfører.

HTH Herreligaen: SønderjyskE Herrer - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 4. februar 2023 kl. 16.00 i Skansen, Sønderborg
Dommere: Henrik Pagh Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen
Observatør: Flemming Beck Rasmussen

Billetsalg på SønderjyskE Herrehåndbold (soenderjyske.dk)
Kampen kan følges via livescore i Tophåndbolds app

Mors-Thy Håndbolds nr. 11 er personligt sponseret af 3N Lakering