Victor og Svane.JPG (2)
2017 2.jpg

God start på 2018 for 2. division

Mors-Thy Håndbolds 2. divisionsdrenge fortsatte hvor de slap 2017, da de i dag spillede årets første kamp og besejrede Skjern Håndbold med cifrene 26-29 efter 12-15 ved pausen.

Cheftræner Lars Krarup:

- Det var en fin kamp og rart at starte godt ud efter julepausen. De første kampe her kan godt være svære, men vi slap godt fra det med et minimum af udfald igennem kampen. Vi startede ok ud og lagde os i teten fra starten, Skjern Håndbold hængte godt på, men det lykkedes os at få slået et lille hul til en pauseføring på 12-15.

Efter pausen kom vi afskyeligt dårligt i gang og kom bagud 18-17. Herefter lå vi lidt og skiftedes til at føre, inden vi tog et alvorligt ryk fra 20-19 til 22-26 efter en rigtig god periode. Der blev gået til stålet, og det var en god måde at starte forårsturneringen på - det var ikke prangende, men fint på en svær udebane mod rækkens nr. 3. Alle spillerne gjorde det godt, og der var debut i 2. division til Mathias Foldager, som har siddet ude længe med hhv. albueskader og et springerknæ. Foldager fik en god debut, primært i forsvaret hvor han udfyldte sin rolle til ug.

 

2. division, 12. runde: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold 26-29 (12-15)

Målscorere:
Mads K. Andersen 8
Nicolaj Spanggaard 7
Andreas Dam 3
Jakob Poulsen 3
Kaare R. Larsen 3
Martin Frandsen 2
Nicolai Andersen 1
Tobias Balsby 1
Kasper Have 1

Næste kamp: Mors-Thy Håndbold - Hornbæk SF
Tirsdag d. 9. januar 2018 kl. 19.30 i Thy Hallerne