Nickolei Jensen - color sh.jpg
Stefan Nielsen.JPG

GOG var bedst i dag, desværre...

Første halvleg startede med en 2-0-føring til Mors-Thy Håndbold på scoringer af Asbjørn Madsen og Erik Toft. De fire efterfølgende scoringer stod der GOG på, inden to mål af Stefan Nielsen bragte balance i regnskabet. GOG var skarpe, og det var gæsterne der var i front resten af første halvleg - selv om Mors-Thy Håndbold forsøgte sig og lykkedes bl.a. med fine indspil til Allan Toft Hansen, og unge Nicolaj Spanggaard gjorde et fint indhop.

Mors-Thy’erne kom ikke så godt ud fra pausen, og efter 5 minutters spil var GOG rykket fra 11-13 til 12-17. Erik Toft brændte igennem med nogle flotte scoringer fra distancen, Stefan Nielsen var sikkerheden selv på straffekast, og Ronnie Nicolaisen gjorde god figur, da han afløste Kasper Larsen i målet - det samme kan siges om GOG’s målmand, Frank Mikkelsen, som i den grad blev skudt varm i anden halvleg, hvor Mors-Thy Håndbolds skytter brændte mange store chancer.

Cheftræner Søren Hansen:

- Vi må anerkende GOG’s sejr - de var bedre end os i dag. Vi havde håbet, at vi kunne give dem mere modstand, men vi mister noget højde på dem i forsvaret, og kommer til at spille for sidelæns i angrebet.

Nu skal vi have lov til at ærgre os, og så skal vi arbejde på at blive bedre til den næste kamp, der venter.

Stefan Nielsen blev delt topscorer sammen med Erik Toft:

-  Det var en svær dag på kontoret - en dag hvor GOG udfører alle deres dyder næsten til perfektion: De står godt i forsvaret, hvor vi har store problemer med at komme igennem, og det danner grundlaget for deres kontramaskine, som bare kører derudaf. De vinder mand-mand duellerne, får os isoleret og var bare bedre på alle parametre i dag.

Nu har vi ni dage indtil kampen mod Skanderborg, og vi skal have set noget video, så vi kan lære af vores fejl og tage de gode med videre fra den her kamp, så vi er parate og forberedte på Skanderborg.

 

888ligaen, 5. runde: Mors-Thy Håndbold - GOG Håndbold 23-29 (11-13)

Målscorere:
Erik Toft 6
Stefan Nielsen 6 (4)
Marcus Dahlin 4
Allan Toft Hansen 2
Lasse Pedersen 2
Nicolaj Spanggaard 1
Asbjørn Madsen 1
Nickolei Jensen 1

Stillinger undervejs: 2-0, 2-4, 5-5, 8-9, 9-12, 12-17, 14-17, 18-20, 18-22, 20-24, 23-26

Tilskuertal: 1.119

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, GOG Håndbold 2

Næste kamp: Skanderborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 7. oktober kl. 15.00 i Fælledhallen, Skanderborg

Køb billetter til kampen her: https://skanderborghaandbold.safeticket.dk/events