Victor og Svane.JPG (2)
DSC09637.jpg

Inspirationsaften for moderklubbernes trænere

Torsdag aften havde Mors-Thy Håndbolds to moderklubber Thisted IK og HF Mors inviteret alle deres trænere til en inspirationsaften med ligatræner Søren Hansen og assistenttræner Heino Holm Knudsen i Thy Hallerne.

Aftenen startede med fællesspisning med hele ligatruppen, hvorefter Søren og Heino på slap line fortalte deres livshistorie samt deres ønsker og idéer omkring Mors-Thy Håndbolds spilkoncept, som gerne skulle blive en slags ”blå tråd” ned gennem rækkerne i begge moderklubber.

En vellykket aften med omkring 40 engagerede trænere på forskellige niveauer i henholdsvis Thisted IK og HF Mors.