Victor og Svane.JPG (2)
Johan Nilsson.JPG

Johan Nilsson er blevet opereret

Johan Nilsson har været i Mors-Thy Håndbold ad to omgange, og begge gange har udefrakommende omstændigheder stukket en kæp i hjulet for den sympatiske svenske bagspiller. Første gang blev Johan kaldt tilbage til IFK Kristianstad efter blot 12 dage i Danmark. Han nåede dog at gøre et så godt indtryk, at den sportslige ledelse ønskede at knytte Johan til truppen i Mors-Thy Håndbold fra sommeren 2022.

Det er dog blevet til præcis 0 minutter på banen, da en rygskade har gjort Johan ukampdygtig. Det er en diskusprolaps, der driller, og for et par uger siden fik Johan lavet et indgreb på Idrætsklinikken, Regionshospitalet Silkeborg, og nu venter en lang periode med genoptræning, inden vi ser Johan på banen igen til den kommende sæson.

God bedring, Johan!