Erik_Hoxer_Axel,  (8).JPG
Lars Krarup.JPG

Kamp mod Fredericia HK igen

For anden gang på blot 5 dage spiller Mors-Thy Håndbold på udebane mod Fredericia HK. Første gang var i tirsdags, hvor Mors-Thy Håndbold via en flot sejr sikrede sig adgang til dette års Santander Final4. Lørdag gælder det HTH Herreligaen, hvor to vitale point er på spil til tabellen.

Assistenttræner Lars Krarup forventer, at der bliver tryk på kedlerne i thansen Arena.

- Fredericia HK vil helt sikkert gerne have revanche. De var voldsomt skuffede over ikke at komme videre til Final4, og de gerne vil bevise overfor deres publikum og sponsorer, at det ikke var i orden. Så jeg tror, at vi kommer derned i et ordentligt stormvejr fra start - både på banen og fra lægterne. Men jeg synes, at vi står godt til Fredericia, og vi har haft taget på dem, siden de er vendt tilbage i ligaen. Vi har leveret godt og spillet rigtig god håndbold de sidste tre kampe, så vi skal videre ud af det samme spor, lyder det fra assistenttræneren, som påpeger vigtigheden at det mentale:

- Ud over trykket fra Fredericia, så venter der os en mental udfordring. Da vi spillede os i Final4 sidste gang, ramte vi efterfølgende en periode, hvor vi ikke leverede på ret højt niveau. Og så skal vi heller ikke fornægte vores placering i ligaen pt. Vi ligger i den tunge ende, og vi har brug for pointene, men kan vi finde tilbage til det spil vi leverede i tirsdags, så tænker jeg, at der er gode chancer for, at vi tager to point med fra Fredericia igen.

HTH Herreligaen, 7. runde: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 9. oktober 2021 kl. 14.30 i thansen Arena, Fredericia
Dommere: Henrik Grønvald Nielsen og Jakob Falkenberg Hansen
Observatør: Jens Nybo

Kampen kan følges via livescore på www.tophaandbold.dk/mth

Lars Krarup er personligt sponseret af Reron