Bro_Land.jpg
MTH_REHH2.jpg

Kampens Spiller og Aftermatch

Kampens Spiller, Aftermatch og Thisted Forsikring / Sparekassen Thy Lounge - alle er nye tiltag i Mors-Thy Håndbold til den netop startede sæson.

Kampens Spiller findes via afstemning blandt tilskuerne til alle hjemmekampe. Man kan stemme på www.morsthy.dk og via Mors-Thy Håndbolds app MTH Shop. I gårsdagens kamp mod Ribe-Esbjerg HH blev Erik Toft kåret til Kampens Spiller, og efter kampen var han og cheftræner Søren Hansen til Aftermatch i Thisted Forsikring / Sparekassen Thy Lounge i foyeren i arenaen.

I loungen stiller vi skarpt på dagens kamp og får aktørernes vurdering - helt tæt på. Herudover overrækkes et par flasker vin til Kampens Spiller, ligesom der er en præmie til en tilskuer, som har deltaget i afstemningen, i går var den heldige vinder Cisse Rødbro. Alle er hjerteligt velkomne i loungen efter kampen.