Bro_Land.jpg
FrederikTilsted.jpg

Kom til håndbold i Midtmors Sport

Træningskamp mod Aalborg Håndbold

Tirsdag fortsætter Mors-Thy Håndbolds tur rundt i lokalområdet. Vi stopper op i Øster Jølby, nærmere betegnet Midtmors Sport, hvor vi møder Aalborg Håndbold i en træningskamp, som vores gode samarbejdsklub, Morsø HK, er medarrangør af.

Aalborg Håndbold har skiftet en del ud i truppen i forhold til sidste sæson. Væk er Martin Larsen, Patrick Wiesmach, Simon Hald, Lovro Jotic samt Jacob Hessellund og Søren P, som begge er flyttet til Mors-Thy Håndbold. Ind er kommet navne som Henrik Møllgaard, Ómar Ingi Magnússon, Mark Strandgaard, Kristian Sæverås, Alexander Selmar, Oliver Norlyk og Knud Ronau kommet i stedet. Derudover er velkendte ansigter som Tobias Ellebæk og Jesper Meinby også en del af Aalborg Håndbolds trup.

Tilbage i Mors-Thy Håndbolds trup er Frederik Tilsted, som kan se tilbage på et U20 EM, som ikke formede sig, som danskerne havde ønsket sig:
- Det har været en fed oplevelse, men vi må nok sige, at resultaterne var skuffende. Vi havde håbet på mere, men det lykkedes ikke for os denne gang. Alligevel kan jeg tage flere ting og en masse erfaringer med fra slutrunden.

Efter et par dages fri har jeg haft min første træning i Mors-Thy i dag. Det har jeg glædet mig til, og det var dejligt at komme i gang. Nu ser jeg frem til kampen mod Aalborg Håndbold sammen med gutterne i morgen, og vi håber, at folk har lyst til at bruge aftenen i selskab med os i Øster Jølby.


Træningskamp: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Tirsdag d. 7. august 2018 kl. 19.00 i Midtmors Sport, Ø. Jølby

Gratis entré
Efter kampen er der mulighed for billeder og autografer.