Victor og Svane.JPG (2)
Kasper Larsen_.jpg

Larsen: Vi skal udnytte vores hjemmebane

Onsdag aften går jagten på yderligere point ind, når Mors-Thy Håndbold møder cheftræner Søren Hansens tidligere klub, TTH Holstebro i Thy Hallerne. Dagens gæster har haft en lidt blandet start på dette års 888liga, men med sejre i de seneste to kampe mod hhv. Ribe-Esbjerg HH og schweiziske HC Kriens-Luzern i EHF-cuppen ligner TTH’erne et mandskab på rette vej.

Vi viste selv, hvad holdet består af efter en mildest talt dårlig start mod Skanderborg Håndbold, hvor vi efter 10 minutters spil var bagud 6-1, ligesom vi var nede med 4 mål med 5 minutter tilbage af første halvleg. Efterfølgende hankede drengene alvorligt op i sig selv og vandt de sidst 35 minutter med hele 11 mål!  Det er de samme dyder: Vilje og fight, der skal findes frem til onsdagens kamp.

Kasper Larsen:
- TTH Holstebro er et godt hold med masser af gode individuelle kompetencer. De har mange forskellige slags spillere, som kender hinanden rigtigt godt, og de vil gerne spille tempofyldt håndbold ligesom os, og de har en god kontrafase. Så det bliver en kamp med masser af fart.

Vi skal udnytte, at vi er på hjemmebane foran verdens bedste publikum, hvor vi har haft så mange fede kampe. Vi har god tro på, at vi kan være med - dog skal vi hæve niveauet fra første halvleg, og undgå at komme stort bagud, for så kan det blive svært for os, siger Larsen og fortsætter:

- Vi glæder os til kampen og til at spille på hjemmebane igen - og med udsigt til en onsdag aften med regn, så synes jeg da, at folk skal kigge forbi Thy Hallerne kl. 19.00 og heppe på os.

 

888ligaen, 7. runde: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro
Onsdag d. 11. oktober kl. 19.00 i Thy Hallerne

Billetter til kampen kan købes her: http://shop.morsthy.dk/

Kampen kan følges via liveopdateringer på http://tophaandbold.dk/livescore og live på Limfjord Plus med Jan K.

Optakt fra TTH Holstebros website her: http://www.tthholstebro.dk/nyheder/westerholm-skal-tage-energi-med-til-mors