Victor og Svane.JPG (2)
Sander (2).jpg

Ligapremiere mod TTH Holstebro

Endelig går det løs i HTH herreligaen - og så endda med tilskuere på lægterne. For Mors-Thy Håndbold venter en hård start mod TTH Holstebro på hjemmebane og Bjerringbro-Silkeborg ude og i tredje kamp et lokalbrag mod Skive fH. Først gælder det TTH Holstebro, som kommer til Mors med et holdkort fyldt med gamle kendinge. Fra sidste års Mors-Thy-trup finder vi Frederik Tilsted og Jonas Gade, og derudover har Ronnie Nicolaisen, Christoffer Cichosz, Allan Damgaard, Jonas Porup og naturligvis TTH-cheftræner, Søren Hansen også en fortid hos de blå.

Mors-Thy Håndbolds playmaker, Sander Øverjordet, glæder sig til et gensyn med de tidligere holdkammerater:

- Vi har trænet håndbold, vi har kigget på video, og vi er klar. Kampen mod TTH Holstebro bliver et hårdt opgør, og jeg tror, at det bliver meget fysisk og en krig, hvor vi skal give alt, hvad vi har. Det bliver sjovt at spille foran flere tilskuere end vi har været vant til, og det bliver fedt at spille mod nogle tidligere holdkammerater i Tilsted og Gade - og vi kommer forhåbentligt til at tage to point, lyder det fra Sander.

HTH Herreligaen, 1. runde: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro
Torsdag d. 2. september 2021 kl. 19.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors    
Dommere: Henrik Grønvald Nielsen og Jakob Falkenberg Hansen
Observatør: Per Skovgaard

Kampen kan følges via livescore på Tophåndbold: https://tophaandbold.dk/mth

Billetter til kampen kan købes her: MTH - TTH - Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Sander er personligt sponseret af Ornestation Mors