Victor og Svane.JPG (2)
Marcus Midtgaard.JPG

Lige ved og næsten mod TTH Holstebro

Et mål. Ét sølle mål skilte Mors-Thy Håndbold og TTH Holstebro ad, da eftermiddagens drama af en kamp i Thy Hallerne blev fløjtet af. Mors-Thy Håndbold var ellers foran størstedelen af kampen, men det var gæsterne fra Holstebro, som trak det længste strå.

Bech på scoringstavlen
Mors-Thy Håndbold lagde ud med en stærk defensiv. Vi var flere gange uheldige med skud på træværket, men alligevel lykkedes det et godt spillende Mors-Thy-mandskab at trække stille og roligt fra TTH’erne, som kun havde scoret 6 gange på de første 20 minutter. Første halvleg bød også på Rasmus Bechs første scoring for Mors-Thy Håndbold, og han kunne sammen med holdkammeraterne gå til pause med en føring på 14-11.

Stærk Midtgaard
TTH Holstebro bed fra sig fra anden halvlegs start og fik reduceret den blå føring til blot et enkelt mål. Men Mors-Thy Håndbold stod imod og øgede til 19-15 med en tredjedel tilbage af kampen. Herfra gik det hurtigt. Gæsterne spillede 7-mod-6, og det var desværre dem, som havde fart på og som kunne udligne til 19-19 efter 45 minutter, og det var var også gæsterne, som kunne juble efter deres første føring siden kampens begyndelse ved 21-22.

Bjarke, Lasse P, Emil og en stærkt spillende Marcus Midtgaard sørgede efterfølgende for Mors-Thy-føringer til 25-24 med 3 ½ minut tilbage - en føring, som desværre blev Mors-Thy Håndbolds sidste i kampen, som TTH Holstebro afgjorde med to scoringer til sidst, og altså et nederlag på 26-27.

HTH Herre Ligaen, 15. runde: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro 26-27 (14-11)

Målscorere:
Bjarke Christensen 7 (2)
Mads Hoxer Hangaard 5
Marcus Midtgaard 4
Emil Bergholt 3
Allan Toft Hansen 2
Tim Sørensen 1
Jens Dolberg 1
Jacob Hessellund 1 (1)
Rasmus Bech 1
Lasse Pedersen 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, TTH Holstebro 2

Stillinger undervejs: 0-1, 2-2, 5-4, 8-5, 10-6, 12-9, 14-10, 14-13, 17-14, 19-15, 19-19, 21-19, 21-22, 23-22, 25-25

Tilskuertal: 400

Kommende kamp:
HTH Herre Ligaen, 16. runde: KIF Kolding - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 11. december kl. 19.00 i
Bramdrupdam Sports- og Mødecenter