Victor og Svane.JPG (2)
Forsvar.JPG

Lindgren inden GOG: Vi kan spille frit

Fredag aften venter en svær opgave på Sydfyn, hvor nr. 1 i HTH Herreligaen fra GOG venter. Kun syv point har ligaens duks sat til indtil nu - tre af dem i de seneste to kampe, som er endt med et nederlag til Aalborg Håndbold og uafgjort mod Ribe-Esbjerg HH. Hos GOG finder vi også HTH Herreligaens topscorer Emil Jakobsen, som har nettet hele 158 gange.

Kasper Lindgren:
- Et kig på tabellen siger, at der venter os en opgave af de større i morgen, og kigger vi på deres mandskab, så ser det også ret frygtindgydende ud, men jeg tror på, at vi kan udfordre GOG. Vi kan tage derned og spille frit, og jeg tror, at vi har fået forløst noget selvtillidsmæssigt i truppen med vores sejr over Fredericia HK tidligere på ugen. Når man taber mange kampe, får man lidt ridser i selvtilliden, men med sejren over Fredericia har vi bevist overfor os selv, at vi kan spille godt, vinde og spille uden udfald - og det har givet os selvtillid og tro på det hele., siger Mors-Thy Håndbolds forsvarsgeneral og fortsætter:

- Men vi skal også præstere, for det er et rigtigt godt hold, som har mange strenge at spille på. De er skarpe over de hele, og vi skal spille disciplineret og sørge for ikke at blive rendt over ende af deres sindssygt gode kontrafase. Det er blot en af mange forskellige kompetencer, som vi skal forsøge at dæmme op for, siger Kasper Lindgren.

HTH Herreligaen, 23. runde: GOG - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 5. marts 2021 kl. 19.30 i Phønix Tag Arena  
Dommere: Claus Gramm Pedersen og Martin Gjeding
Observatør: Martin Lykke

Kampen livestreames på GOG’s facebook og YouTube og kan derudover følges via livescore på Tophåndbold: https://tophaandbold.dk/mth

Kasper er personligt sponseret af NIC Denmark