Victor og Svane.JPG (2)
Lemvig_MTH_Kval.jpg

Mageløse Midtgaard: - Der var ekstremt meget på spil

En blandt mange gode præstationer i lørdagens sejr over Lemvig-Thyborøn Håndbold var Marcus Midtgaard, som blev Mors-Thy Håndbolds topscorer med otte mål.

- Det var en kamp, der bølgede lidt frem og tilbage. Vi får en halvsløj start og halter lidt bagefter både i forsvar og angreb - vi bliver måske lidt overraskede over, at de starter i 7 mod 6, men jeg synes egentligt, at vi bevarer fatningen rimelig godt og ender med at gå til pausen foran med to. Og så er det en tæt kamp igen i anden halvleg, hvor vi trækker fra til sidst og hiver sejren hjem.   

- Der er ingen tvivl om, at der var ekstremt meget på spil i kampen, og med en sejr nu står vi med gode kort på hånden. Havde vi tabt, havde hele puljen været fuldstændig åben, så det var en utrolig vigtig kamp, og derfor tror jeg også, at vi lige skulle finde hinanden og mærke kampen - og så var det jo nærmest som at spille på hjemmebane med alle de tilskuere, der var med - det var fantastisk, siger Marcus Midtgaard.

For cheftræner Niels Agesen var det ud over to meget vigtige point også den første sejr i Lemvig i hans tid i Mors-Thy Håndbold, og derfor glæden stor efter kampen.

- Jeg må rose drengenes præstation, for Lemvig kommer virkelig og giver den et skud og presser os. Vi har svært ved at løse det 6 mod 7, men har samtidig ikke svært ved at komme til chancer, og med nærmest stoisk ro men stadig med tempo, holder vi os til aftalerne. Vi bliver ved med at spille, selvom vi er i problemer, selvom vi mangler lidt redninger, selv om vi ikke har styr på det defensive, så bliver vi bare ved med at spille og producere chancer. Det er et hold, hvor der er gensidig tillid og tro på tingene, der kan gøre sådan noget. Og tidligere har vi kun set det momentvis, men vi leverer over 60 minutter i så vigtig en kamp, og det glæder mig meget, lyder det fra Agesen.

De to point bliver endnu mere vigtige, fordi Nordsjælland Håndbold og TTH Holstebro spillede uafgjort i fredags, og som det er nu, skal Lemvig skal ud at finde fire points i tre kampe for at kunne drille os. Vi har spillet det over på vores egen banehalvdel, så vi selv kan gøre det færdigt, og det er en god følelse, siger Niels Agesen.

Allerede på torsdag spiller Mors-Thy Håndbold igen. Denne gang mod TTH Holstebro på udebane i Gråkjær Arena torsdag d. 20. april kl. 19.00. Billetter til kampen kan købes på TTH Holstebro # Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbolds fansektion er i D2 Øvre.

Marcus Midtgaard og Niels Agesen er sponseret af TKS Thisted Kloakservice og Reron