Victor og Svane.JPG (2)
Nicolai Sommer.jpg

Mors-Thy Håndbold forlænger yderligere med Nicolai Sommer

Ny aftale til 30/6 2020

Tilbage i marts måned 2016 forlængede Nicolai Sommer sin kontrakt med Mors-Thy Håndbold, så den løb til 30/6 2018. Den kontrakt er nu annulleret og erstattet med en ny 3-årig aftale, som knytter Sommer til Mors-Thy Håndbold til 30/6 2020.

Henrik Hedegaard, Mors-Thy Håndbold: ”Der har været interesse for Sommer fra flere fronter, og ligeledes har vi gerne villet fortsætte vores samarbejde yderligere end den oprindelige kontrakt - det ville Sommer heldigvis også gerne, og det er altså mundet ud i en ny 3-årig aftale. Sommer er en god fyr, som er omdrejningspunkt i vores angrebsspil. Han render rundt med en eminent håndboldhjerne, som Mors-Thy Håndbold heldigvis skal nyde godt af de kommende tre sæsoner også - og det er vi meget tilfredse med.

Nicolai Sommer: - Da Mors-Thy Håndbold viste interesse for at forlænge, var jeg egentligt ikke i tvivl om, at det var det rigtige for mig. Som jeg tidligere har sagt, så tager det tid for mig at finde mig til rette, og derfor er det rart for mig at kunne blive her, hvor jeg føler mig tryg og er glad for at være. Samtidig er det af stor betydning at jeg spiller og er en af de bærende kræfter på holdet. Mors-Thy Håndbold er en god klub hele vejen rundt, vi har det godt sammen indbyrdes på holdet, og det er altid en fed oplevelse, når vi spiller kampe på vores hjemmebaner. Derudover ser jeg frem til samarbejdet med Søren Hansen, som jeg kun har hørt godt om.

Nicolai Sommer, født: 11. marts 1992
Højde: 185 cm. Vægt: 83 kg.
Bosat i Randers. Kæreste med Nanna.