Victor og Svane.JPG (2)
MTH_BSH.jpg

Mors-Thy vinder over Bjerringbro-Silkeborg

Mors-Thy Håndbold fulgte op på onsdagens flotte sejr over Skjern Håndbold med at tage endnu en skalp - nemlig en sejr over Bjerringbro-Silkeborg på imponerende 26-22 efter 12-10 ved pausen. Sejren blev grundlagt af en uhyre stærk Mors-Thy-defensiv med Kasper Lindgren, Andreas Nielsen og Axel Franzén som ankermænd.

Det startede ikke godt for de blå, som kom bagud 0-3, dog var der kontakt efter 10 minutter og 5-5. Dagens gæster trak fra til 6-9 og 8-10, men igen hentede Mors-Thy Håndbold føringen, og Erik Toft kunne udligne til 10-10 med 6 minutter tilbage af første halvleg. Herfra blev der kun scoret yderligere to mål inden pausen, og begge gange var det hjemmeholdet, først Mads Hoxer og til sidst Lasse Pedersen, som udnyttede et straffekast.

Efter pausen var Erik Toft igen på spil og bragte Mors-Thy Håndbold foran med tre for første gang i opgøret. Det blev også 14-11 og 15-11 ved samme Toft og Sander Øverjordet. Det krævede en BSH-timeout med 7-mod-6 spil og tre mål i træk til følge. Mors-Thy Håndbold holdt stand og bragte sig igen foran med to og med ni minutter tilbage var forspringet på fire. Det tætteste gæsterne kom på var ved 21-19, men Lasse Pedersen og Bjarke Christensen øgede igen, og da Marcus Midtgaard scorede til 25-21 med små to minutter igen, var det til stående applaus fra 1.165 tilskuere i Sparekassen Thy Arena | Mors.

Med sejren rykker Mors-Thy Håndbold op på 9. pladsen i HTH Herreligaen - samme antal point som Lemvig-Thyborøn Håndbold på den 8. plads, som giver adgang til slutspil.

HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg 26-22 (12-10)

Målscorere:
Erik Toft 5
Mads Hoxer Hangaard 5
Lasse Pedersen 4 (1)
Bjarke Christensen 3 (1)
Tim Sørensen 2
Sander Øverjordet 2
Andreas Nielsen 2
Axel Franzén 2
Marcus Midtgaard 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 3, Bjerringbro-Silkeborg 4

Stillinger undervejs: 0-3, 5-5, 6-9, 10-10, 13-10, 15-11, 15-14, 18-16, 21-17, 21-19, 24-20

Tilskuertal: 1.165

Kommende kamp:
HTH Herreligaen: Skanderborg Aarhus Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 22. februar 2022 kl. 18.30 i Ceres Arena