Victor og Svane.JPG (2)
GOG_ude.jpg

Nederlag i GOG

På forhånd lignede det en svær opgave på udebane mod rækkens nr. 2 - og lad os sige med det samme: Det blev det! Da kampen endelig blev sat i gang efter 888ligaens længste intro, fik Mors-Thy Håndbold sig en svær start på kampen mod GOG Håndbold. Godt nok bragte Mors-Thy Håndbold sig foran 1-0 og 2-1, men derefter tog værterne over og scorede 5 gange i træk, og herefter var vi aldrig rigtigt tæt på. Mors-Thy Håndbold havde svært ved at finde vej til GOG’s mål - efter et kvarters spil var det kun blevet til tre scoringer, alle signeret af Erik Toft. MTH’erne forsøgte sig uden det store held med 7-mod-6, og i stedet kunne hjemmeholdet ad flere omgange stille og roligt kaste bolden i tomt mål. Det sidste kvarter fik både Lasse P. og Spanggaard gang i scoringerne, dog ikke nok til at forhindre en 15-8-føring til GOG ved pausen.

I anden halvleg fortsatte trængslerne for Mors-Thy Håndbold, som havde det svært mod GOG’s kompakte forsvar, ligesom 7-mod-6-spillet heller ikke gav pote efter pausen. Et af de opløftende momenter kampen igennem var Lasse P, som spillede en flot kamp med stensikre scoringer på samtlige forsøg fra højre fløj - i alt 8 scoringer blev det til fra hans hånd. Nu gælder det om at komme tilbage på sporet og blive klar til kampen mod Skanderborg Håndbold på tirsdag.

 

888ligaen, 18. runde: GOG Håndbold - Mors-Thy Håndbold 31-22 (15-8)

Målscorere:
Lasse Pedersen 8
Erik Toft 5
Nicolaj Spanggaard 3
Asbjørn Madsen 3
Nicolai Sommer 2
Nickolei Jensen 1

 Stillinger undervejs: 0-1, 1-2, 6-2, 7-4, 10-6, 12-6, 15-7, 17-9, 19-13, 23-15, 23-17, 26-17, 27-19, 30-20

Udvisninger: GOG Håndbold 2, Mors-Thy Håndbold 3

Tilskuertal: 1.681

Næste kamp: Mors-Thy Håndbold - Skanderborg Håndbold
Tirsdag d. 13. februar kl. 20.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetter kan købes her: http://morsthy.dk/billetsalg