Victor og Svane.JPG (2)
AAlborg ude.jpg

Nederlag trods masser af mål

Mors-Thy Håndbold indledte anden halvdel af sæsonen med et nederlag til Aalborg Håndbold foran 4.200 tilskuere i Gigantium. Vi var afsted uden Sander Øverjordet, Rasmus Bech og Andreas Nielsen. Mors-Thy Håndbold kom fint afsted med angrebsspillet fra kampens start, hvorimod forsvarsarbejdet og redninger i målet haltede gevaldigt. Det ændrede en timeout fra Mors-Thy Håndbolds cheftræner efter 10 minutters spil på - herfra fik forsvaret bedre fat, og Rasmus Henriksen kvitterede som tak for hjælpen med et par gode redninger.

Selv om Aalborg Håndbold var i front hele første halvleg, var Mors-Thy Håndbold med, og de gange hvor hjemmeholdet trak fra, formåede Mors-Thy’erne at hente målforskellen. Pausestillingen var 20-19.

Knapt så godt så det ud fra anden halvlegs start, hvor Aalborg Håndbold bragte sig foran med fem mål efter blot syv minutters spil. Mors-Thy Håndbold kom bedst fra en Aalborg-timeout og var med til 27-25 med 20 minutter tilbage af opgøret. Herfra trak hjemmeholdet fra, og Mors-Thy Håndbold formåede desværre ikke ikke at omsætte nogle ellers fine chancer på en velspillende Simon Gade, og måtte se Aalborg Håndbold tage en sejr på 37-32.

HTH Herreligaen: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold 37-32 (20-19)

Målscorere:
Bjarke Christensen 9 (4)
Mads Hoxer Hangaard 4
Erik Toft 4
Tim Sørensen 4
Axel Franzén 4
Kasper Lindgren 2
Marcus Midtgaard 2
Lasse Pedersen 2 (1)
Emil Hansson 1

Udvisninger: Aalborg Håndbold 1, Mors-Thy Håndbold 3

Stillinger undervejs: 1-1, 4-2, 7-4, 10-8, 13-10, 14-13, 17-13, 17-16, 22-21, 26-21, 26-24, 30-27, 35-29

Tilskuertal: 4.212

Kommende kamp:
HTH Herreligaen: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Onsdag d. 9. februar 2022 kl. 19.30 i Thyhallerne
Billetsalg til kampen: https://shop.morsthy.dk/