Victor og Svane.JPG (2)
DSC_8735.JPG

Nye billeder

Igen i år er fotograf Per Bech fra Foto Collection manden bag Mors-Thy Håndbolds holdbilleder og profilbilleder. Og igen i år har vi valgt at tage to forskellige holdbilleder: Et med traditionel opstilling, fotograferet foran tribunen i Sparekassen Thy Arena | Mors - og et mere utraditionelt, hvor vi har været ude i lokalområdet.

Sidste år tog vi billeder i Vilsund på vestsiden med den billedskønne Vilsundbro som baggrund. Med fødderne solidt plantet på Thy-siden og med Mors i ryggen - et fint symbol på samarbejdet mellem Mors og Thy, som Mors-Thy Håndbold er et produkt af.

Vi var så fascinerede af den billedlige symbolik mellem de to egne, at det ville vi gentage. Derfor kontaktede vi Næssundfærgen for at få lov til at tage billederne på den smukke gamle færge, som forbinder Thy og Mors. En perfekt lokation - både symbolsk og set gennem den æstetiske linse. Og så drog vi ellers på fjorden, hvor vi fik skudt de flotteste billeder, som altså har resulteret i dette års holdbillede.

Mors-Thy Håndbold 19/20, mine damer og herrer!