Victor og Svane.JPG (2)
DR7A2689.jpg

Optakt: Aalborg - Mors-Thy Håndbold

Der venter en af sæsonens sværeste kampe, når Mors-Thy Håndbold i aften spiller mod Aalborg Håndbold i Gigantium - Aalborg Håndbold topper 888ligaen med 34 point efter 21 kampe. Det er to vigtige point, der spilles om: Aalborg har for længst sikret sig en plads i slutspillet og spiller nu for at vinde ligaen, mens vi kæmper for slutspilspladsen.

Henrik Tilsted tror på, at Mors-Thy Håndbold kan levere en overraskelse:
- Det er ligaens bedste hold, som vi skal op mod i aften. Aalborg er gode på hjemmebane, og de vil med garanti gøre alt for at få revanche efter deres nederlag til Ribe-Esbjerg HH forleden - så opgaven er ikke blevet lettere for os. Men vi kommer med god tro på tingene, hvilket vi skal forsøge at gøre til vores fordel, og så må vi se om vi kan drille Aalborg. Selv om vi kommer med 9 ligakampe i træk uden nederlag, så er der ingen der forventer at vi vinder over Aalborg, og dermed er der intet pres på os og vi kan spille frit.

Stemningen internt i truppen og generelt i området er rigtig god lige nu - jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har prøvet at spille så mange kampe i træk uden nederlag, det er helt fantastisk. Og i mine år i Mors-Thy Håndbold har vi altid vundet over Aalborg Håndbold én gang pr. sæson, og det kan jo passende fortsætte i aften, smiler Tilsted og fortsætter:

- Og så har vi hørt, at Bette Balkan igen er på farten - det er simpelthen så fedt! Og jeg ved at de vil forsøge at give Aalborgs tilhængere kamp til stregen på lægterne - KOM SÅ BLÅ!

 

888ligaen, 22. runde: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 11. marts kl. 18.30 i Gigantium
Billetter kan købes her:
http://shop.aalborghaandbold.dk/kampe2016-2017/ah-mth1617

Kampen kan følges via liveopdateringer på http://tophaandbold.dk/livescore eller live på Limfjord Plus med Jan K.

Optakt fra Aalborg Håndbold: http://aalborghaandbold.dk/mors-thy-kommer-med-fynd-og-klem-paa-loerdag-n1-2235