Victor og Svane.JPG (2)
Jonas Gade.jpg

Optakt Mors-Thy Håndbold - TMS Ringsted

Mors-Thy Håndbold skal forsøge at komme tilbage på sporet i Herre Ligaen, når vi møder TMS Ringsted på udebane efter nederlag i de tre sidste ligakampe. TMS Ringsted var sæsonens første modstander tilbage i september, hvor Mors-Thy Håndbold vandt en sikker sejr på 30-25 i Sparekassen Thy Arena | Mors.

TMS Ringsted ligger sidst i ligaen med et enkelt point hentet i Holstebro for en måneds tid siden. Holdets største profil er Morten Jensen, som er holdets topscorer med 83 mål i 11 kampe.

Jonas Gade: Vi skal gå benhårdt efter to point
- Vi skal ud på en lang tur til Ringsted, hvor vi skal gå benhårdt efter at få to point. Nu har vi haft en ikke-så-god kamp sidste gang mod Århus Håndbold, som vi skal have lidt oprejsning fra. Så vi tager afsted med god tro på, at vi kan lave et godt resultat, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds højre back.

Et godt hold med gode spillere
- På papiret er det en kamp, vi skal vinde, og inden sæsonen var det også en af de modstandere, som vi skulle have 4 point. Når det så er sagt, så er det et godt hold med gode spillere, som vi skal være klar på. Hvis vi ikke er klar på de ting, som de er gode til, så kan det godt blive svært. Så det gælder om, at vi overholder vores aftaler og være der fra starten af, så tænker jeg, at der burde ligge to point til os, siger Jonas Gade.

Herre Håndbold Ligaen, 13. runde: TMS Ringsted - Mors-Thy Håndbold
Torsdag d. 19. november 2020 kl. 19.30 i Dansk Kabel TV Arena, Ringsted  
Dommere: Mads Hansen og Jesper Madsen
Observatør: Jørn Møller Nielsen

Kampen kan følges via livescore på Tophåndbold: https://tophaandbold.dk/mth