Victor og Svane.JPG (2)
DR7A7597.jpg

Optakt Mors-Thy Håndbold - Århus Håndbold

Tirsdag aften kan Mors-Thy Håndbold tage et vigtigt skridt mod bestræbelserne om at spille slutspil. Erik Vejes tropper gæster Thy Hallen, hvor Mors-Thy Håndbold og Århus Håndbold tørner sammen kl. 20.00. Mors-Thy Håndbold vandt det første opgør med cifrene 26-24. En sejr i morgen giver Mors-Thy Håndbold et forspring på fire point til både SønderjyskE Herrer og Århus Håndbold - sidstnævnte kan derimod spille sig over stregen og sende Mors-Thy Håndbold udenfor det fine selskab i tilfælde af en sejr på mere end to mål.

Frederik Tilsted ser frem til kampen.

- Jeg glæder mig til kampen. Det gør jeg altid, når vi skal spille på hjemmebane. Århus Håndbold er en svær størrelse, som er svære at forudse og spille mod, fordi de kan finde på alt og generelt er meget skiftende både i forsvar og angreb, så det skal vi forsøge at løse, siger Tilsted og fortsætter.

- Vi skal have vores defensiv til at køre, som i de seneste kampe, hvor samarbejdet mellem målmændene og forsvaret har været rigtigt godt. Angrebsmæssigt kan det blive en rodet affære - men vi skal holde gang i bolden, løbe for hinanden og ofre os og generelt bare være tålmodige og vente på den rette mulighed.

Primo Tours Ligaen, 22. runde: Mors-Thy Håndbold - Århus Håndbold
Tirsdag d. 3. marts 2020 kl. 20.00 i Thy Hallerne

Dommere: Henrik Mortensen og Jesper Kirkholm Madsen
Observatør: Jens Henriksen

Billetter til kampen: https://shop.morsthy.dk/kampe

Kampen sendes på TV2 Sport med optakt fra kl. 19.30, ligesom den kan følges på livescore på http://tophaandbold.dk/mth

Dagens kampprogram: https://indd.adobe.com/view/6b34e532-17a2-4789-823c-c3171688c4d0