Victor og Svane.JPG (2)
DR7A2698.jpg (1)

Optakt: Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold

Kampene kommer som perler på en snor her i slutspillet, og tirsdag aften skal Mors-Thy Håndbold op mod Ribe-Esbjerg HH 3. runde i slutspillet. Ribe-Esbjerg HH er virkelig kommet godt ud af starthullerne i deres første slutspilsdeltagelse nogensinde med sejr over Bjerringbro-Silkeborg på hjemmebane i Esbjerg i første runde og senest det uafgjorte resultat mod TTH Holstebro i lørdags.

Mors-Thy-drengene ser frem mod en ny udfordring på endnu en svær udebane, og det er en trup, som er fuld af selvtillid ovenpå sejren over Bjerringbro-Silkeborg, hvor bl.a. Allan Toft Hansen markerede sig med 4 flotte scoringer:
- Der venter med garanti en intens kamp mod Ribe-Esbjerg. Der er vigtige point på spil for begge hold, og kampen kan være afgørende i forhold til ambitionerne om videre avancement fra slutspillet. Samtidig er Ribe-Esbjerg sandsynligvis meget motiverede og opsatte på at slå os, da vi har vundet begge vores indbyrdes kampe i grundspillet.

Trods Mors-Thy Håndbolds overtag i de to forrige kampe, ser Allan ikke Mors-Thy Håndbold som favoritter i tirsdagens opgør:
- Nej, vi er stadig underdogs - også til denne kamp. Kampene i slutspillet er bare noget helt andet, og baseret på Ribe-Esbjergs spil og resultater i slutspillet samt det faktum at de er på hjemmebane, så må de påtage sig favoritværdigheden. Men derfor lægger vi os bestemt ikke ned! Vi har haft et godt tag på dem i grundspilskampene, og det kan vi få igen, hvis vi formår at levere en indsats som i kampen mod BSV, hvor vi lykkedes på rigtig mange parametre, lyder det fra Allan.

Der er stadig pladser i Bette Balkans bus. Turen er gratis, du skal dog selv sørge for billet til selve kampen. Afgang fra Jyske Bank Mors Arena kl. 15.00 - tilmelding hos Søren tlf. 20 26 11 83

KOM SÅ BLÅ!

 

Slutspil 888ligaen, 3. runde: Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 18. april kl. 18.30 i Blue Water Arena

Dommere: Karina Christiansen og Line Hesseldal Hansen

Billetter kan købes her: http://www.rehh.dk/index.php?option=com_webitall_events&eventid=122&lang=da&view=tickets

Vælg Sektion B1

Kampen sendes på Tv2 Sport med optakt fra kl. 18.00. Der udover kan den følges via liveopdateringer på http://tophaandbold.dk/livescore eller live på Limfjord Plus med Jan K.

Optakt fra Ribe-Esbjerg HH’s hjemmeside: http://www.rehh.dk/traner-haber-pa-opbakning/