Victor og Svane.JPG (2)
DR7A5323.JPG

Rasmus Henriksen er på Efterårets Hold i HTH Herreligaen

Det er tid til at kåre Efterårets Hold, hvor Divisionsforeningen Håndbolds statistik-pointsystem ”Most Effective Player” (MEP) ligger til grund for udvælgelsen. Alle spillere på deres respektive syv positioner er således blevet sammenlignet, og Efterårets Hold er derefter fundet.

Efter de første 18 runder har Rasmus Henriksen opnået den højeste MEP-score af alle målvogtere i HTH Herreligaen.

Rasmus Henriksens statistik:
- 219 redninger på 659 forsøg heraf 4 redninger på straffe
- Redningsprocent 33,23
- 8 assist
- 4 mål
- MEP 45,86

Rasmus efterfølges af Christoffer Bonde og Thorsten Fries som hhv. 2. og 3. mest effektive målvogter.

På Efterårets Hold finder vi også to tidligere Mors-Thy Håndbold-drenge, nemlig Bjarke Christensen og Mads Kjeldgaard Andersen, som indtager 1. og 2. pladsen på ligaen topscorerliste.

Målvogter: Rasmus Henriksen, Mors-Thy Håndbold, 45,86 MEP
Venstre fløj: Bjarke Christensen, KIF Kolding, 71,53 MEP
Venstre back: Mads Kjeldgaard Andersen, Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, 76,23 MEP
Playmaker: Thomas Arnoldsen, Skanderborg Aarhus Håndbold, 73,01 MEP
Højre back: Emil Madsen, GOG, 63,78 MEP
Højre fløj: Mathias Jørgensen, Ribe-Esbjerg HH A/S, 42,47 MEP
Stregspiller: Lukas Jørgensen, GOG, 77,08 MEP

MEP er et udtryk for, hvor effektiv den enkelte spiller er i alle angrebs-facetterne. F.eks. giver mål og assist plus point, mens brændte skud og fejlafleveringer giver minus. På baggrund af alle aktioner opnår den enkelte spiller et samlet point-antal efter hver kamp, der viser, hvor effektiv han har været sammenlignet med alle de andre spillere. MEP-scoren akkumuleres fra kamp til kamp, hvorefter der skabes et samlet overblik over, hvilke spillere, der gennemgående er mest effektive i HTH Herreligaen. Dette kategoriseres på hver position og dermed kåres Efterårets Hold.